UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK
SONDERBORG


Bachelor Projekt - M
Kursusbeskrivelse

 

ABi/ba

18.11.05



Kursusmål:
Bachelor projektet skal demonstrere den studerendes evne til selvstændigt at definere og løse komplekse eller innovative ingeniøropgaver. Projektet skal indeholde såvel tekniske ingeniørmæssige metoder som økonomiske forretningsmæssige metoder.
Den studerende kan eksempelvis i projektet vælge mellem en eller flere af fokus punkterne:
- kritisk at tilegne sig ny viden indenfor relevante ingeniørfaglige områder.
- at være kreativ og nyskabende i produktudvikling i udvalgte faser fra idé, koncept til detailløsning og fremstilling af prototype.
- at anvende teoretisk og evt. praktisk viden og færdigheder opnået i løbet af studiet til løsning af komplekse ingeniørfaglige problemstillinger.
- at fokusere på det forretningsmæssige og økonomiske i relation til tekniske problemstillinger.
- at samarbejde med erhvervslivet under projektforløbet for at få en praktisk vinkel på problemstillingen.
Projektet udarbejdes for univeristetet, men gerne i samarbejde med industrielle virksomheder.

Hovedindhold:
Problemorienteret projektarbejde i grupper af 1 til 2 personer. Projektet kan bl.a. indeholde følgende emner:
- Definition af projektopgaven (problemformulering med klare mål)
- Tillæring af viden gennem litteratur etc.
- Anvendelse af teori på praktisk problemstilling
- Anvendelse af ingeniørmæssige (og økonomiske) metoder
- Forskningsmetoder (empiriske, deduktive)
- Projekt ledelse og samarbejde
- Projektstyring efter projektplan med milepæle
- Tekniske, økonomiske og ledelsesmæssige aspekter ved projektet
- Afrapportering og dokumentation

Vejledende forudsætninger:
Den studerende skal have bestået alle obligatoriske kurser til og med 5 semester.

Prøveform:
Bachelorprojektet evalueres på baggrund af en skriftlig rapport og en mundtlig præsentation af projektet med efterfølgende diskussion med eksaminatorerne. Den mundtlige præsentation skal berammes til en varighed på mellem 30 og 45 minutter og den samlede evaluering på maksimalt 1½ time.

Der gives en samlet vurdering efter 13-skalaen.

Den studerende skal selv håndtere projektforløbet og overholde de givne frister.

Se desuden følgende generelt om bachelorprojekter for SDU, hvor ansøgningsskema o.lign kan downloades: http://www1.sdu.dk/Nat/fak/laeseplan/praktiskinfo/studiets_bestanddele.php?lang=da#bachelorprojekt

I forhold til dette link bemærk, at her gælder specielt fra Mads Clausen Instituttet følgende:
Bachelorprojekter gennemføres på følgende tidspunkter:
1. februar - primo juni (Forårssemesteret 6. semester)
1. september - primo januar (Efterårssemesteret 7. semester)

Projektforslag skal afleveres til godkendelse 1. december/1. juni.

Færdige projekter afleveres og evalueres i henholdsvis juni og januar sammen med øvrige semesterprojekter.