 |
 |
||
 |
 |
Uddannelsens faglige og pædagogiske udviklingKapitel oversigtMatematikuddannelserne8.1am+m Forskningsområder i matematik og anvendt matematikForskningsområderne i matematik/anvendt matematik ved Institut for Matematik og Datalogi er:
De anvendt matematiske forskningsområder ved Mærsk Instituttet er:
For uddannelsen i anvendt matematik er forsknings- og udviklingsmiljøet af helt afgørende og meget specifik betydning hele vejen igennem. For uddannelsen i matematik er betydningen mindre specifik i de indledende dele.
8.2am+m Fagligt indhold og udviklingen på arbejdsmarkedetAf hensyn til matematikkandidaternes undervisningskompetence i Gymnasiet er der indført et kursus i Matematikkens historie (MM 22). Bl.a. motiveret af den evaluering, matematik-økonomiuddannelsen gennemgik, er der oprettet nye (valgfrie) kurser i stokastiske processer og matematisk finansiering. Endelig er der en begyndende integration af symbolmanipulerende matematikprogrammer i form af dels et valgfrit kursus om kurver og flader, dels tilladelse til anvendelse af computere ved eksamen. Hele uddannelsen i anvendt matematik er oprettet inden for de seneste fem år med direkte henblik på de behov, der konstateredes i samarbejdet med industrien.
8.3am+m Særlige faglige indsatsområderMærsk Instituttet planlægger opslag af en adjunkt/lektorstilling i kontrolteori/optimering og et antal post doc ansættelser i kontrolteori og Computer Aided Design. Det er ønskeligt at udvide indsatsen indenfor optimering over en bred front, inkluderende diskret matematik, matematisk økonomi og numeriske metoder samt andre aspekter af anvendelser af matematik. Den nuværende afmatning i studentertilgangen gør det dog vanskeligt at se, hvorfra midlerne til en sådan udvidelse skal komme. Institut for Matematik og Datalogi planlægger at øge indsatsen i åben uddannelse, hvor man bl. a. i et samarbejde med andre universiteter har startet et landsdækkende, videolink-baseret udbud af basale matematikkurser; foreløbig dog med begrænset tilslutning.
8.4am+m Ændringer af undervisningsmetoderDer har ikke været foretaget dramatiske ændringer af undervisningsmetoder i matematik, jvf. dog afsnit 8.2am+m omkring anvendelse af computere i matematikundervisningen og afsnit 8.5am+m omkring obligatoriske opgaver. I anvendt matematik uddannelsen er der et ønske om øget anvendelse af projektorienteret undervisning, men dette forhindres indtil videre af den beskedne bemanding.
8.5am+m Pædagogisk udviklingPå visse områder er undervisningen blevet mere "skolepræget" i de seneste år, f.eks. er der introduceret obligatoriske afleveringsopgaver i nogle fag. Dette synes faktisk at forbedre indlæringen, men må vel også ses som en mindskelse af den enkelte students personlige ansvar for studiet. Heldigvis tenderer introduktionen af bachelorprojekter til modsat at øge det personlige ansvar på et nogenlunde tidligt trin i uddannelsen. I forbindelse med det Ph.D.-stipendium, der omtales i afsnit 7.4am+m forventes der en udvidet indsats omkring både universitets- og gymnasiepædagogiske matematiske emner. Vejlederen for stipendiaten er i øvrigt særdeles aktiv i ledelsen af universitetets adjunktpædagogikum. Det forventes, at hans aktivitet vil bidrage til at placere instituttet centralt i forhold til det ny Center for Gymnasieforskning, Gymnasiepædagogik og Fagdidaktik, der skal ligge ved Odense Universitet.
8.6am+m Informationsteknologi i undervisningenAlle studerende og lærere på de to institutter har adgang til et tidssvarende, velfungerende computernetværk, som i udstrakt grad anvendes til fremskaffelse af alle former for faglig information (internt, nationalt og internationalt). I anvendt matematik uddannelsen er det indledende kursus AM 11 (som også er obligatorisk på datateknologistudiet og tages som valgfrit kursus af en del matematikstuderende) en introduktion til anvendelsen af computerprogrammet Mathematica til løsning af matematiske problemstillinger. Simulering og visualisering anvendes i en del af de valgfrie kurser og en del projektopgaver har karakter af design og implementering af systemsimuleringer. På Institut for Matematik og Datalogi er aktiviteten med udgangspunkt i numerisk analyse naturligvis stærkt computerbaseret. Herudover er anvendelsen af IT i undervisningen mere sporadisk. I det indledende matematikkursus på basisuddannelsen er der ingen formaliseret undervisning i symbolmanipulerende computerprogrammer, men mange studerende anvender alligevel sådanne til opgaveaflevering, og alle instruktorer er udstyret med en symbolmanipulerende lommeregner. Som hovedregel er det tilladt at bruge computere ved alle eksaminer. Der er også introduceret et Mathematica baseret kursus i geometri. På åben uddannelse er man i gang med at vinde erfaringer omkring video-linkbaseret fjernundervisning (i samarbejde med universiteterne i Ålborg, Århus og Lyngby). Herudover er der taget en indledende kontakt til et amerikansk universitetskonsortium, der sammen med Wolfram Research har udviklet et Mathematica baseret fjernundervisningsprogram i en række indledende matematikkurser på collegeniveau. Det er endnu for tidligt at sige, hvor interessant - og hvor svært - det vil blive at tilpasse sådant undervisningsmateriale til danske forhold, men specielt hvis universitetets planer om fusion med bl.a. ingeniøruddannelserne i Sønderborg realiseres, kan behovet forventes at blive stort.
Fysikuddannelserne8.1f Forskningsområder på Fysisk InstitutPå Instituttet er der eksperimentelle og teoretiske forskningsaktiviteter, som alle er udførligt beskrevet på Instituttets Web-sider. Der er to grupper, som arbejder med henholdsvis overflade- og grænselagsfysik (tre lektorer), og reaktionsdynamik på overflader (en professor og to lektorer), fortrinsvis eksperimentelt. Den teoretiske forskning omhandler partiklers vekselvirkning med stof (en professor), delvist i samarbejde med de lokale eksperimentelle grupper, statistisk fysik (tre lektorer) og højenergi fysik (en lektor og en adjunkt). De eksperimentelle grupper deler ansvaret for alle de eksperimentelle kurser, dvs. Fysik A, B og E laboratorieøvelserne, FY 10, FY 12 og 13 og kurset i Faststofelektronik, (FY 41). Kurserne i Klassisk Mekanik (FY 14) , Optik og Stråling (FY 15), Statistisk Mekanik (FY 08), Kvantemekanik (FY 18), Astronomi (FY 09) og Feltteori (FY 16) afholdes normalt af teoretikere. De indledende teoretiske kurser (Fysik A, Fysik B, Fysik C og FY 17) deles mellem grupperne i en form for rotation. Bachelor- og specialeprojekter samt naturligvis mere specialiserede kurser på Ph.D.-niveau tilbydes af de enkelte lærere og er nært knyttede til disses specialer.
8.2f Fagligt indhold og udviklingen på arbejdsmarkedetMange justeringer i uddannelsen afspejler ændrede personale- og organisatoriske forhold inden for Universitet, og involverer hovedsageligt avancerede kurser, hvis navn og indhold skifter relativt hyppigt. Der er dog en enkelt større ændring, som er direkte affødt af et ønske om at imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet: Oprettelsen af Institut for Teknisk Fysik med ansvar for en af de nye civilingeniøruddannelser ved Odense Universitet. Uddannelsen har eksisteret i nogle år i Universitetsregi, men er nu overflyttet til et nyt selvstændigt institut, som er skabt i samarbejde med Odense Teknikum.
8.3f Særlige faglige indsatsområderUddannelsen har for tiden ingen overvejelser om særlige indsatsområder for vore egne studerende. Der er derimod aktiviteter indenfor videreuddannelse, med tilbud specielt til gymnasielærere, og indenfor international fjernundervisning ved en af instituttets lektorer ved brug af Internettet.
8.4f Ændringer af undervisningsmetoderDet projektorienterede element er blevet stærkere repræsenteret i uddannelsen efter indførelsen af bachelorprojektet og i forbindelse med Udvidet Fysik A. Brug af datamater indgår i såvel eksperimentelle som teoretiske aktiviteter, til dataopsamling og behandling, modelsimulering, informationssøgning og rapportskrivning.
8.5f Pædagogisk udviklingTraditionelt har den pædagogiske udvikling været et anliggende for den enkelte lærer med hjælp fra censorer og Studienævnet. Der har altid været en vis jobrotation for at sikre de forskellige lærere et sundt indblik i uddannelsens forskellige dele og de studerendes indlæringsevner og forventninger på disse trin. Vi vil forsøge at forstærke dialogen om undervisningen ved at få små grupper (2-3 lærere) til at interessere sig for udviklingen, fornyelsen og sammenhængen indenfor en gruppe af relaterede kurser. Dette skulle sikre bedre sammenhæng i forløbet og opmuntre til en udvikling af indhold og formidlingsmetoder.
8.6f Informationsteknologi i undervisningen.Informationsteknologi har altid været brugt som en dagligdags ting på Fysisk Institut. Instituttet har været tidligt ude med anvendelse af computere til dataopsamling og instrumentering, og har skabt virkeligt gode arbejdsforhold for lærere og videregående studerende, som tidligt havde rådighed over et netværk af arbejdsstationer til videnskabelig databehandling og kommunikation. I dag er lærere, studerende, gæster og teknikere alle koblet op på et netværk og arbejder meget effektivt sammen på tværs af platforme og behov. Som noget relativt nyt inden for undervisningen kan man pege på den udstrakte brug af World Wide Web til hurtigere publicering og datadeling, idet forskere sender deres preprints hen til en server inden publiceringen i tidsskrifter, eller til den forbedrede dokumentation af billedmaterialer, grafer, data eller animationer og videoer, som Internettet tilbyder. Dette gør de nyeste forskningsresultater hurtigt tilgængelige for studerende såvel som for lærere, hvilket har relevans for specialerne og de avancerede kurser. Nogle af Instituttets medarbejdere arbejder med Internet baseret fjernundervisning og -demonstration rettet mod egne studerende i den daglige undervisning, eller mod gymnasieelever og deres lærere, i et projekt støttet af Center for Teknologistøttet Uddannelse til at demonstrere eksperimentelt udstyrs brug via Internettet.
Kemiuddannelserne8.1k Forskningsområder i kemiLærergruppen på Kemisk Institut er for tiden fordelt på følgende måde på forskningsområder:
Der drives kemisk forskning i så stor faglig bredde, som det er muligt for et institut af denne størrelse.
8.2k Fagligt indhold og udviklingen på arbejdsmarkedetInden for de sidste fem år er der oprettet et kursus i analytisk kemi (KA 20) (gas- og ionchromatografi og HPLC), nye kurser i miljøkemi og en række Ph.D.-kurser. Ialt er der blevet oprettet nye kurser af et omfang på 2,5 semestre. Eksisterende øvelseskurser i organisk kemi er blevet fornyet. Der er taget initiativ til oprettelse af et sikkerhedskursus for studerende. Dette afholdes første gang i efteråret 1998. Endvidere påtænkes det at modernisere Kemi 1 laboratorieøvelserne i løbet af de næste par år. Der skulle i 1999 være en ministeriel pulje, hvorfra der kan søges midler til dette formål. En mere gennemgribende strukturel ændring er oprettelsen af ét-fags kemilinien. Denne studieretning er blevet meget populær.
8.3k Særlige faglige indsatsområderAf faglige indsatsområder kan nævnes følgende: Der etableres i 1998 et nationalt instrumentcenter i analytisk-kemisk massespektrometri på instituttet. En stilling på professor- eller lektorniveau er under besættelse. SNF har bevilget midler til et center inden for medicinalkemi. En adjunktstilling inden for dette område er under besættelse. Som følge af betingelserne, som Undervisningsministeriet har stillet for, at der kan etableres en civilingeniøruddannelse inden for kemi ved universitetet, skal der etableres teknisk-kemisk forskning. Et udvalg på instituttet overvejer i øjeblikket den faglige profil for uddannelsen og forskningen. Disse aktiviteter vil også være til gavn for de scient.-studerende inden for kemi og vil forøge deres muligheder for erhvervsrelevante kurser og specialer.
8.4k Ændringer af undervisningsmetoderDen mest markante ændring i undervisningsmetoderne gennem de sidste år er den stigende anvendelse af moderne informationsteknologi. Dette gælder selvfølgelig allermest inden for bachelor-, speciale- og Ph.D.-projekterne. Computere har endvidere længe været anvendt i undervisningen i teoretisk organisk kemi og inden for kemisk litteratursøgning og bliver nu også brugt i en række kurser inden for molekylspektroskopi. Der er blevet etableret et særligt øvelseslokale med computeradgang til spektroskopiundervisning. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at fakultetets strategi er, at alle studerende skal have login og netadgang fra studiestart. Der er etableret to særlige computerrum for de "institutløse" studerende. Det er hensigten at indføre anvendelse af informationsteknologi i endnu flere kurser. Som oplagte emner må nævnes analytisk kemi og miljøkemi.
8.5k Pædagogisk udviklingFlere af instituttets medarbejdere har de sidste par år deltaget i pædagogiske kurser. Denne aktivitet bør forstærkes, men det er i den forbindelse vigtigt, at der oprettes specifikke kurser om undervisning i naturvidenskab. Erfaringen viser, at "virksomhedskulturen" i naturvidenskab er for forskellig fra f. eks humaniora til at fælles kurser opleves som relevante. |
|
SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet |
|||