Uddannelsens faglige og pædagogiske indhold Kapitel oversigt Matematikuddannelserne Fysikuddannelserne Kemiuddannelserne Matematikuddannelserne 7.1am+m Strategi for sammensætning af pensum På Institut for Matematik og Datalogi har det altid været en eksplicit vedtaget strategi, at undervisningen i hovedsagen bør baseres på egentlige lærebøger fremfor lokalt udarbejdede noter. Formålet hermed er dels at sikre, at de studerende ikke alene ser deres lærers opfattelse af stoffet, og dels at garantere, at der typisk foreligger uddybende materiale i forhold til selve pensum. Desuden findes produktionen af noter typisk en suboptimal udnyttelse af arbejdskraften (medmindre noterne resulterer i en egentlig lærebog). Det anses også for en fordel, at en hel del af de anvendte bøger er på engelsk, således at de studerende også kender fagets internationale terminologi. På Mærsk Instituttet deler man disse synspunkter. Som nævnt i matematiks målsætning har det ligeledes fra starten været eksplicit vedtaget, at hovedområderne Algebra, Analyse, Geometri og Sandsynlighedsregning og statistik altid skal være store komponenter i vore uddannelser, og at uddannelsen stedse skal tilrettelægges så mindst ét af disse store områder undervises under betoning af sammenhængen mellem områderne. Desuden, at de væsentligste "interface" fag (fysik og datalogi) skal indgå for alle vore studerende. For anvendt matematik på Mærsk Instituttet har det været vigtigt, at det relativt lille udbud af kurser i den obligatoriske del gav indføring i de forskningsområder, som er på stedet, d.v.s. klassisk mekanik, statistisk mekanik samt matematisk modellering. Det har også været en del af strategien, at man skulle nå at se på anvendelsesområder, såsom robotstyring og optimering.   7.2am+m Forskning og undervisning Sammensætningen af det indledende obligatoriske kursusindhold i matematikuddannelsen afspejler generelle overvejelser snarere end hensyn til den foreliggende forskningsekspertise, og det er den basale opfattelse, at enhver matematiker må kunne undervise indledende kurser over et meget bredt spektrum af faget. Kun hvad angår statistik har der undertiden været følt lidt af et problem. Dette løses dog nu, idet der oprettes et tværfakultært Institut for Statistik og Demografi. I de senere obligatoriske kurser og det valgfrie studieprogram accentueres de aktuelle forskningsområder i nogen grad. Dette forstærkes i specialestudiet og bliver fuldstændigt dominerende i Ph.D.-uddannelsen. For anvendt matematiks vedkommende er undervisningen allerede på et tidligere tidspunkt ret direkte knyttet til de forsknings- og udviklingsprojekter, der arbejdes med blandt lærerne.   7.3am+m Eksterne forskningsbevillinger I matematik udnyttes eksterne forskningsbevillinger (fra f. eks. forskningsråd og EU) oftest til invitation af gæsteforskere og post docs. I tilfælde af længerevarende ophold giver sådanne ofte et valgfrit kursus eller bidrager til et seminar i deres forskningsområde. Hvad angår anvendt matematik må det slås fast, at eksterne bevillinger, herunder specielt 3 mio. kr. fra Fyns Executive Club i 1995 og 75 mio. kr. i 1997 fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, har været helt afgørende for uddannelsernes eksistens. Og det faglige samarbejde, der har inspireret til donationerne, har været af stor betydning for udformningen af uddannelsen.   7.4am+m Uddannelse og Job Institut for Matematik og Datalogi afholder (nu i samarbejde med Mærsk Instituttet) ca. hvert tredje år et kandidatsymposium, hvor et udvalg af kandidater beretter om deres job og dets forbindelse til den uddannelse, de i sin tid har fået. Dette giver dels de nuværende studerende en indsigt i jobmulighederne, dels giver det institutterne nyttige oplysninger om stærke og svage punkter. For studerende i anvendt matematik vil bachelorprojekt og specialearbejde typisk blive udarbejdet med en meget direkte forbindelse ud til erhvervslivet, f.eks. via Forskerparken. I et nyligt oprettet Ph.D.-stipendium i emnet Formidling af Naturvidenskab er der ansat en erfaren gymnasielærer, og der afholdes i den forbindelse en regelmæssig seminarrække med deltagelse fra Gymnasieskolen. Hertil inviteres også de studerende, foreløbig dog kun med ringe deltagelse. Herudover kan matematikstuderende bl.a. møde gymnasielærere som gæstelærere i et matematikdidaktisk seminar, der afholdes nogenlunde regelmæssigt.   7.5am+m Andre kvalifikationer Ved såvel bachelor- som specialeprojekter lægges der vægt ikke alene på det faglige indhold, men også på præsentationen. I de indledende kurser er der en del mundtlige eksaminer, hvor de studerende kender de mulige hovedspørgsmål på forhånd, så de direkte kan forberede den mundtlige præsentation ved eksamenslæsningen. Tilsvarende træning forekommer i form af seminarforedrag. Mange studerende opnår også undervisningserfaring som instruktorer. Selvstændighed er et meget direkte krav, især i forbindelse med speciale og bachelorprojekt. Indholdsfortegnelse   Fysikuddannelserne 7.1f Strategi for sammensætning af pensum Kursusstrukturen og pensumsammensætningen i de enkelte kurser undergår en stadig justering. Det skyldes den tekniske udvikling, ændringerne i de studerendes forudsætninger og i lærernes interesser, den løbende kursusevaluering, samt de økonomiske og uddannelsesmæssige ændringer på Fakultetet, som for eksempel oprettelsen af nye studieretninger m.m. Overordnet set er der en kontinuitet i det samlede pensum, som blandt andet skyldes ønsket om, at kandidaterne skal have kompetence til at undervise i gymnasiet. Desuden tilstræbes der en balance mellem eksperimentelle og teoretiske aktiviteter, så langt nede i studiet, som muligt. Det er svært at sige, at man har en strategi for sammensætning af pensum. Det er mere dækkende at sige, at Instituttet og Fakultetet har en tradition, som vedligeholdes og langsomt fornys i en dialog mellem flere forskellige instanser.   7.2f Forskning og undervisning De indledende kurser foregår ud fra forholdsvis standardiserede didaktiske principper, som især afspejler sig i dagens amerikanske lærebøger i indledende og generel fysik. Senere i studieforløbet er der mulighed for mere specialiserede kurser, som direkte knytter sig til de forskellige læreres forskningsområder, og baseres på overlevering, praksis og artikler. Dette gælder naturligvis også den undervisning, der gives under speciale og bachelorprojekterne. Der er nu en relativt god overensstemmelse mellem Instituttets forskningsmæssige og undervisningsmæssige profil, men det har ikke altid været tilfældet, hvorfor de studerende af og til giver udtryk for deres usikkerhed ved valg af specialer. Som nævnt i afsnit 5.2f, vil Instituttet dog gerne kunne tilbyde flere specialiserede kurser.   7.3f Eksterne forskningsbevillinger Forskere ansat på eksterne forskningsbevillinger bidrager i nogen grad til undervisning, typisk enten som undervisere på laboratorieøvelser eller lignende, eller som lærere på avancerede kurser, der afspejler de pågældendes specialer. Studiets kernekurser gives aldrig af eksternt finansierede (og løst tilknyttede) forskere.   7.4f Job og uddannelse Instituttet følger med i kandidaternes ansættelsesforhold ved skriftlige henvendelser og igennem anbefalinger. Der blev også afholdt et kandidatsymposium i anledning af Instituttets 25 års jubilæum. På denne baggrund kan det siges, at spredningen i kandidaternes ansættelsesområder er forholdsvis stor, men at jobs hvor formidling af viden er i centrum, som forventeligt, er dominerende (se figur 4.1f). Selv om de studerende kun i begrænset omfang får indblik i hvilke specifikke krav, der måtte stilles til dem i deres fremtidige og forskelligartede jobs, ser der ud til at være en fin overensstemmelse mellem kvalifikationer og jobkravene ud fra den betragtning, at stort set alle kandidater er i arbejde.   7.5f Andre kvalifikationer Årsagen til, at alle fysikkandidater får arbejde er sikkert ud over deres akademiske viden, at centrale jobkrav er helt sammenfaldende med det, der kræves af selve uddannelsen, nemlig selvstændighed, initiativ, udholdenhed, analytiske evner, mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, samt at kunne indgå i et fornuftigt samarbejde med andre mennesker. Disse evner udvikles helt naturligt under uddannelsen og udgør en vigtig, ja måske den vigtigste del af dens kvaliteter. Indholdsfortegnelse   Kemiuddannelserne 7.1k Strategi for sammensætningen af pensum Som nævnt i virkemidlerne (afsnit 4.4k) er det en bevidst politik i så vidt omfang som muligt at anvende internationale lærebøger. Dette skyldes flere forhold: Vi ønsker i) at give vore studerende en international referenceramme, ii) at synliggøre deres kvalifikationer på internationalt plan og iii) at minimere deres udgifter til lærebøger. I flere tilfælde, hvor lærerne har ment selv at kunne producere et godt internationalt publiceret alternativ til det eksisterende lærebogsmateriale, er dette sket. Der foregår en løbende justering af lærebogsmaterialet. Den intense aktivitet af forlagenes agenter sikrer, at vi hele tiden er opdateret med viden om de nyeste tekster.   7.2k Forskning og undervisning Undervisningen på Instituttet er forskningsbaseret. Det betyder i praksis, at en studerende under sin kemiundervisning i gennemsnit undervises af en fastansat lærer i 74% af tiden (se afsnit 12.1k). For en studerende, der ender med at blive kandidat i kemi, er dette tal dog væsentligt højere - skønsmæssigt 85-90%, da deltidslærere i langt overvejende grad benyttes på de indledende kurser. Kursusudbuddet tager udgangspunkt i forskningen på Instituttet. Kemisk Institut bekender sig til den amerikanske model, hvor en forskergruppe kun består af én fast lærer og dennes studerende og post docs. I kraft af Instituttets størrelse - og den stadig tilbageværende pionerånd - er der et betydeligt forskningssamarbejde grupperne imellem Denne struktur har ført til, at alle kurser kun har én ansvarlig lærer med forskningsforpligtelse og stort set alle kun har én forelæser, samt at denne forelæser som oftest har en del af faget som sit forskningsområde. I ganske få tilfælde anvendes eksterne lektorer til valgfrie kurser. Oftest har disse lærere forskningsforpligtigelse ved en anden forskningsinstitution. Selv om dette medfører, at de studerende ikke i alle områder af faget møder en forsker inden for det specifikke område, opvejes det rigeligt af, at den ansvarlige lærer har overblik over kurset som helhed. Et konkret eksempel: Vi mener, at de studerende er bedre tjent med, at 4. års kurset i molekylspektroskopi undervises af én lærer end af, at undervisningen i NMR-, rotations-, vibrations- og elektronspektroskopi gives af eksperter i hver sit område. De er også bedre tjent med at blive undervist af en lærer fra en spektroskopifaggruppe end af en anden lærer, der ikke er spektroskopiker, men kommer fra en større faggruppe omfattende f.eks. molekylspektroskopi og kvantekemi.   7.3k Eksterne forskningsbevillinger Forskere ansat på eksterne forskningsbevillinger bidrager ikke til uddannelsen i det omfang, det kunne være ønskeligt. Det skyldes, at der i mange tilfælde er tale om udlændinge, der har engelsk som fremmedsprog, og som har et mangelfuldt kendskab til de studerendes forudsætninger. Udlændingene er dog et værdifuldt islæt i de enkelte forskningsgrupper, hvor de i stor udstrækning samarbejder med de speciale- og Ph.D.-studerende.   7.4k Uddannelse og job De studerende har forskellige muligheder for at blive klar over sammenhængen mellem studiets faglige krav og de krav, der stilles i de job, som de får bagefter. Den allermest effektive er Kemisk Instituts kandidatsymposier, KIKS, der blev påbegyndt i 1983 og som siden er blevet afholdt hvert tredje år. Ved disse arrangementer indkaldes Instituttets kandidater, og en stor del af dem holder foredrag om deres nuværende arbejde. Ind imellem er der derudover særlige temaer såsom undervisning, udlandsophold eller videreuddannelse. Disse symposier er særdeles velbesøgte, både af kandidaterne, af instituttets personale og af de nuværende studerende. Der deltager efterhånden ca. 200 personer i hvert arrangement. KIKS er i varierende omfang blevet kopieret af de øvrige naturvidenskabelige institutter. En anden måde at få fornemmelse af erhvervslivets krav på er den mulighed, de studerende har for at inkorporere industripraktik som en del af studiet. Den udnyttes dog ikke så meget som ønskeligt; dels på grund af Dekanens regel om, at en studerende aldrig må modtage løn under meritgivende undervisningsaktiviteter, dels fordi aktiviteten ikke er særlig meget meritgivende, f.eks. gives der merit på 0,2 semester for 4 måneders erhvervspraktik. Kombinationen af disse regler gør det meget svært for de studerende at opnå erfaringer med industripraktik uden at få problemer med uddannelsesstøtten. Man bør derfor enten indføre mere gunstige meritregler eller tillade, at de studerende bliver honoreret under praktikopholdet - lige som det gælder for mange andre studerende. En tredje måde er at skrive et speciale i samarbejde med en erhvervsvirksomhed eller en sektorforskningsinstitution. Endelig arrangeres der ekskursioner til forskellige virksomheder, dels i forbindelse med kurser, dels af Kemisk Fagråd. Blandt instituttets lærere er der i kraft af deres kontakter til industri og sektorforskning en betydelig viden, der kan bruges til at vejlede de studerende med hensyn til, hvad et kemistudium kan føre til. Man kunne overveje, om man burde centralisere denne funktion til at ligge hos en enkelt af lærerne - en slags erhvervsvejleder - da det ellers kan være vanskeligt for en studerende at vide, hvor man skal henvende sig med spørgsmål inden for dette område. Det har også været drøftet, om man kunne indføre en karrieredag, som det f. eks. kendes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Såfremt man skal kunne gøre virksomhederne interesserede i at komme til et arrangement af denne type, må man dog nok op på en større kandidatproduktion end den nuværende. Måske vil vi med den planlagte civilingeniøruddannelse kunne nå det nødvendige volumen.   7.5k Andre kvalifikationer Der er ingen tvivl om, at den studiestruktur med stor fleksibilitet og utroligt mange valgmuligheder, der findes på Naturvidenskab i Odense, i høj grad er med til at udvikle de studerendes selvstændighed. Også i forbindelse med specialet sker der en betydelig udvikling på dette punkt. Derimod er de elementer i uddannelsen, der fremmer evnen til mundtlig kommunikation, muligvis ikke udviklede nok. Som tidligere nævnt skal de studerende dog i løbet af specialet holde et kollokvium for Instituttets lærere og studerende. De generelle præstationer i denne sammenhæng tyder dog ikke på, at der er et stort problem med de specialestuderendes mundtlige kommunikationsevne. Indholdsfortegnelse

SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet