Bacheloruddannelsen Institutterne i matematik, fysik og kemi har i det store og hele identiske holdninger til bacheloruddannelsen. Alle institutterne betragter den 3-årige bachelorgrad som et potentielt nyttigt uddannelsestrin, og der er udbredt tilfredshed med eksistensen af dette trin. I en international sammenhæng er bachelorniveauet let identificerbart, og det har i mange sammenhænge været af stor betydning, når de studerende på de senere uddannelsestrin har villet opholde sig ved eller fortsætte på udenlandske uddannelses- eller forskningsinstitutioner. Det har ligeledes været af stor betydning i forbindelse med forhandlingerne om indgåelse af bilaterale samarbejdsaftaler eller andre aftaler om studenterudveksling. Bacheloruddannelserne i anvendt matematik, matematik, fysik og kemi i Odense er i faglig sammenhæng afrundede uddannelser, der i alle tilfælde afsluttes med et bachelorprojekt af et omfang på 0,3 semester. Især indførelsen af bachelorprojektet med bekendtgørelsen af 1989 har vist sig at være meget nyttig. De studerende får her en ekstra lejlighed til at arbejde og skrive selvstændigt, hvilket har en stor opdragende og modnende effekt. Der er ikke for bacheloruddannelserne i anvendt matematik, matematik, fysik og kemi formuleret specifikke målsætninger udover at være en afrundet del af kandidatuddannelserne. I bekendtgørelsens formuleringer af uddannelsernes generelle målsætninger hedder det i §12: En bacheloruddannelse skal 1) kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og 2) give de studerende kundskaber og færdigheder i metoder, der danner grundlag for studier på en kandidatuddannelse. Dette krav om kvalifikationer til varetagelse af erhvervsfunktioner er på nær en angivet forskel i niveau identisk med kravet til en kandidatuddannelse. Det karakteristiske ved både en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i fagene matematik, fysik og kemi er, at disse kvalificerer til varetagelse af erhvervsfunktioner på baggrund af almengyldige og grundlæggende kundskaber i fagene og deres metoder. Hverken kandidatuddannelserne eller bacheloruddannelserne har eller skal have en målrettet jobprofilering svarende til f. eks. den, der kendetegner ingeniøruddannelserne. Ganske vist giver kandidatuddannelserne mulighed for ansættelse i Gymnasieskolen, men kun sammen med en efterfølgende pædagogisk uddannelse. Noget tilsvarende blev som et forsøg indført for bacheloruddannelsen i 1997 ved oprettelse af de såkaldte lærerbacheloruddannelser. De allerfleste bachelorer nærer et stærkt ønske om at fortsætte deres studium indtil kandidat- eller Ph.D.-graden og forlader derfor ikke universitetet frivilligt efter bachelorgraden. Der er ikke i uddannelserne indbygget incitamenter til at ændre dette forhold. Det er heller ikke opfattelsen i fagene, at det er nyttigt at gøre dette. I fagene matematik, fysik og kemi er holdningen til spørgsmålet, at behovet for kandidater er så stort, at man skal sigte mod, at så mange bachelorer som muligt fortsætter til kandidatniveau. Selvevalueringsgruppen er ikke i stand til at oplyse præcist, hvor mange bachelorer, der får beskæftigelse på baggrund af bacheloruddannelsen, men det er ganske få. Efter selvevalueringsgruppens opfattelse er det ikke et succeskriterium for bacheloruddannelserne, at mange studerende forlader universitetet på dette trin, måske snarere tværtimod. Man kunne hævde, at årsagen til, at så mange studerende ønsker at fortsætte, er, at de gennem bacheloruddannelsen har fået vakt en stærk interesse for deres fag og ønsker at gennemføre et videre uddannelsesforløb. Der er et politisk ønske om, at flere studerende stopper på bachelorniveau og får beskæftigelse. Dette ønske anes gennem spørgsmålene i "Vejledningen til selvevalueringen," men er imidlertid uden relation til spørgsmålet om uddannelsernes kvalitet, som det er evalueringens opgave at afdække. Det har derfor ikke været muligt på en fornuftig måde at følge vejledningens anvisninger i beskrivelsen af forholdene omkring bacheloruddannelserne, hvorfor beskrivelsen i dette kapitel er foretaget fælles for fagene. Der er heller ikke en konkret besvarelse af de stillede spørgsmål, da disse er alt for fjernt fra fagenes opfattelse af kvalitet i de pågældende uddannelser. Der er iværksat flere initiativer, der skulle kunne gøre bachelorer mere attraktive for arbejdsgiverne. I samarbejde med Odense Seminarium er der iværksat en forsøgsuddannelse, der på 3½ år uddanner lærerbachelorer, der skal undervise i matematik og fysik/kemi i Folkeskolen. Der er til dette formål bevilget midler fra Undervisningsministeriets kvalitetsfremmepulje. Kvalitetsfremmemidler bevilgedes også til at udarbejde et forslag om en erhvervsrettet 3½ år bacheloruddannelse. Et udvalg har stillet forslag om en 3½ års bacheloruddannelse i miljøforvaltning med indbygget praktik. Forslaget er endnu ikke fremsendt til Undervisningsministeriet, da Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ikke fandt, at de for tiden havde kræfter til at engagere sig i flere nye uddannelser. Planerne skal tages frem til revurdering i løbet af 1998. Fagene støtter disse initiativer. Fagene anvendt matematik, matematik, fysik og kemi er glade for bacheloruddannelserne og anser dem for meget nyttige uddannelsestrin, der især er betydningsfulde i forbindelse med uddannelsernes internationale perspektiv. Fagene er naturligvis klar over, at denne opfattelse af bacheloruddannelser i nogen grad afviger fra, hvorledes opfattelsen er i andre fag uden for det naturvidenskabelige område eller for den sags skyld i Undervisningsministeriet eller i andre politiske kredse. Ikke desto mindre vil fagene fastholde dette syn på bacheloruddannelserne også i fremtiden. Kun på et punkt kan fagene se et forøget uddannelsespolitisk perspektiv i bacheloruddannelserne. I national sammenhæng er der fuld anerkendelse af kandidatniveauet fra forskellige universiteter til et videregående Ph.D.-uddannelsesforløb. En tilsvarende fuld anerkendelse af bachelorniveauet som udgangspunkt for et videre uddannelsesforløb til kandidatniveau eksisterer ikke. Selv om dette faktum ofte tilsløres ved foranstaltninger om meritoverførsel af konkrete kurser i konkrete tilfælde, illustrerer det alligevel den lidt beklagelige kendsgerning, at anerkendelse af uddannelsesniveauer inden for naturvidenskab ofte foregår mere smertefrit i en international sammenhæng end i en national sammenhæng. Indholdsfortegnelse

SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet