Formål og målsætninger Kapitel oversigt Matematikuddannelserne Fysikuddannelserne Kemiuddannelserne 4.1 Målsætninger og arbejdsmarkedsforhold Den generelle målsætning for naturvidenskabelige universitetsuddannelser er formuleret i bekendtgørelsens §2: Formålet med de naturvidenskabelige uddannelser er at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. Om bacheloruddannelserne hedder det i §12: En bacheloruddannelse skal 1) kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og 2) give de studerende kundskaber og færdigheder i metoder, der danner grundlag for studier på en kandidatuddannelse. Om kandidatuddannelserne hedder det i §16: En kandidatuddannelse skal 1) kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og eventuelt andre videnskabelige kundskaber samt indsigt i videnskabelige teoretiske og/eller eksperimentelle metoder, og 2) kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultets udmøntning af disse målsætninger for uddannelserne er med udgangspunkt i en 1-årig bred basisuddannelse at skabe et bredt og solidt fundament for en lang række uddannelser på et i international sammenhæng højt fagligt niveau. Det er målet, at vores kandidater gennem deres uddannelse opnår et kompetenceniveau, der gør dem fleksible i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets behov for kandidater i matematik, fysik og kemi har altid været stort og formodentlig større end udbuddet af kandidater. Arbejdsløsheden har altid været lille og den ringe arbejdsløshed, der har eksisteret, har altid været relateret til andre (ofte personlige) forhold og ikke til selve uddannelsen. Kandidatuddannelserne i matematik, fysik og kemi dækker et stort arbejdsmarked. Der er indbyrdes forskelle mellem de forskellige kandidatuddannelser, således at 63% af kandidaterne i matematik fra før 1994 har fået ansættelse i Gymnasieskolen, mens det for den samme periode kun gælder for 24 % af kemikandidaterne. I de senere år er denne andel for kemikandidaterne faldet til ca. 13 %. Behovet for kandidater i matematik, fysik og kemi må antages at være stærkt stigende inden for alle felter. Mens det ude på det private arbejdsmarked kan være vanskeligt at lave en prognose for det kommende stigende behov, er det sikkert, at behovet for lærere på det gymnasiale niveau i fagene vil stige voldsomt i perioden 2005-2015. Kandidatuddannelserne i matematik, fysik og kemi har altid været tilrettelagt således, at det obligatoriske studieprogram gav undervisningskompetence i fagene, hvis det blev suppleret med de respektive valgfrie kurser i matematikkens historie og i fysiske og kemiske undervisningsforsøg. Disse forhold har været bragt på plads i et samarbejde med Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet. Uddannelseskombinationer mellem to af de tre fag giver undervisningskompetence i begge fagene i Gymnasieskolen. Derudover giver den 5-årige skemalagte uddannelseskombination mellem kemi og biologi undervisningskompetence i begge disse fag i gymnasieskolen. Det samme gælder andre kombinationer af fagene med f. eks. humanistiske hoved- eller bifag. De tre fag har således altid haft det sigte, at en ansættelse i gymnasieskolen skulle være en mulighed. Omvendt udgør Gymnasieskolen ikke det vigtigste ansættelsesområde for alle fagene. Selv om dette ikke i sig selv rummer nogen konflikt, begrænser det dog mulighederne for i helt speciel grad at satse på Gymnasieskolen som det eneste ansættelsesområde for om muligt derved at afhjælpe de meget store vanskeligheder, der opstår her efter år 2005. Desuden må man antage, at manglen på højt kvalificeret arbejdskraft vil være lige så udpræget i de andre ansættelsesområder efter år 2005. Det grundlæggende problem for matematik, fysik og kemi i relation til at efterkomme arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft er den lille tilgang, der er til uddannelserne. Det problem er tæt relateret til den måde, hvorpå gymnasieuddannelsen i dag er indrettet. Eleverne får ikke i tilstrækkelig grad vækket deres interesse for matematik, fysik og kemi hverken i gymnasiet eller tidligere i folkeskolen. Det giver tilgangsproblemer til de naturvidenskabelige studier. Dette problem og forsøget på at afhjælpe det er behandlet i kapitel 14. Indholdsfortegnelse   Matematikuddannelserne 4.2am+m Specifikke målsætninger Matematikuddannelsernes hovedmål er at bibringe de studerende en viden inden for den abstrakte matematiks hovedområder algebra, analyse og geometri, som bringer såvel de bifags- som hovedfagsstuderende op på et fagligt niveau, der tåler sammenligning med niveauet ved gode universiteter overalt i verden. Det er målet på et tidligt tidspunkt i uddannelsen at sikre, at den studerende opnår en forståelse for sammenhængen mellem de tre fagområder og deres sammenhæng med omverdenen. Matematikkens styrke er, at de generelle og abstrakte matematiske begreber anvendes i mange sammenhænge. De nævnte fagområder er af afgørende betydning for tilknytningen til de fleste anvendelsesområder af matematikken. De giver derfor muligheder for specialisering i anvendelse af matematik, og uanset specialisering giver de baggrund for jobs i mange anvendelsesområder. De gymnasiale uddannelser har altid været og vil fortsat være et meget stort ansættelsesområde for matematikere. Det er derfor et mål, at såvel bifags- som hovedfagsstuderende skal opnå den faglige indsigt, der er nødvendig for at opnå kompetence til undervisning i matematik i gymnasiet. Næsten enhver form for matematikbaseret arbejde vil involvere vekselvirkning med folk, der betragter matematik som et servicefag. Det er derfor målet, at matematikkens rolle som servicefag for andre naturvidenskabelige fag afspejles i uddannelserne; herunder skal de studerende erfare, at megen god matematikforskning har sit udgangspunkt i andre fags problemstillinger. Det er således et mål, at kandidaterne i matematik fra Odense Universitet også i deres uddannelse har elementer af fag, hvor matematik optræder som redskabsfag, herunder specielt fysik, sandsynlighedsregning og statistik, datalogi og numerisk analyse. Uddannelserne i anvendt matematik har som hovedmål at udstyre kandidaterne med en værktøjskasse, der gør dem i stand til at modellere tekniske- og naturvidenskabelige problemstillinger. Uddannelserne kan opfattes som et bindeled mellem teoretisk matematisk viden og disse problemstillinger. Uddannelsen har også den væsentlige funktion at vedligeholde en række værktøjer fra den klassiske mekanik, som f. eks. analytisk mekanik og ordinære differentialligninger.   4.3am+m Virkemidler til at opnå målsætningerne De indledende matematikkurser undervises fælles for et bredt udsnit af studerende i naturvidenskab, og der eksisterer kun et enkelt kursus ved instituttet (SM01- Statistik for biologer), som alene er et servicekursus. Alle matematikuddannelser - også kombinationer med humanistiske bifag eller hovedfag - indeholder fysikdelen af den naturvidenskabelige basisuddannelse og obligatoriske kurser i sandsynlighedsregning og statistik, datalogi og numerisk analyse. Studiet indeholder væsentlige elementer, hvor matematikstuderende undervises sammen med studerende, for hvilke det pågældende kursus er et servicefag. Alle matematikuddannelserne på Odense Universitet indeholder fire større obligatoriske kurser, hvis titler er "Algebra", "Analyse", "Geometri" og "Sandsynlighedsregning og statistik." For at sikre fleksibilitet er det permanente indhold i disse kurser kun beskrevet ved overordnede titler og ved de mål, der er anført i afsnit 4.2am+m. Over årene er det detaljerede indhold skiftet ud flere gange, således at der sikres fornyelse og tilpasning til aktuelle trends og interesser, men altid således at målsætningen i afsnit 4.2am+m er opfyldt. Det sikres i undervisningen, at mindst et af de tre fagområder "Algebra", "Analyse" og "Geometri" undervises på en sådan måde, at der inddrages dybtgående viden fra mindst et par af kurserne i de to andre fagområder. Et (ellers valgfrit) kursus i Matematikkens Historie er obligatorisk for at opnå undervisningskompetence i matematik i gymnasiet, og der tilbydes regelmæssigt et seminar over matematikkens didaktik.   4.4am+m Hæmning og fremning af målsætning Basisuddannelsen sikrer, at alle matematikere fra Odense har en relativt solid baggrund i et udvalg af de fag, hvor matematik anvendes. Generelt er dette en stor fordel, omend den i visse sammenhænge er i vejen for mere individuelle valg af de "naboområder", der kan inddrages. Specielt er den ikke helt velegnet til matematik-datalogi kombinationen og den tenderer også til at give en for svag matematisk baggrund for visse specialer i f.eks. fysik-kemi kombinationen. For at rette op på disse svagheder ser Institut for Matematik og Datalogi gerne den nuværende basisuddannelse, som omfatter biologi, kemi, fysik og matematik, suppleret med en variant omfattende datalogi, fysik, fysisk kemi, matematik og teknik. Det afgørende styrkepunkt for uddannelsen i anvendt matematik er specialeprojekternes karakter af integrerede løsninger på komplekse tekniske og/eller naturvidenskabelige problemer. I det eksisterende samarbejde med bl.a. Lindøværftet har muligheden for at tilknytte kandidater med de egenskaber og den indsigt, som sådanne specialeprojekter giver, faktisk vist sig særdeles væsentlig. De største vanskeligheder for uddannelsen har været det begrænsede antal specifikke, obligatoriske kurser og det relativt lave antal studerende. Som nævnt i selvbeskrivelsen af anvendt matematik er der dog konkrete forbedringer på vej på begge områder: Der sker allerede i indeværende år en udvidelse af VIP bemandingen på Mærsk Instituttet (og i statistik). Studentertallet er også opadgående, og der er håb om yderligere stigning, hvis der - som anbefalet af begge involverede institutter - gives tilladelse til to-fags kombinationen med matematik.   4.5am+m Dimittendernes særlige kompetence Som det fremgår af afsnit 4.2am+m er uddannelsen i matematik ikke målrettet mod bestemte brancher, og kandidaterne arbejder da også i et bredt udvalg af brancher. Bank, EDB, industri, seminarier, gymnasier, universiteter. Gymnasieverdenen er langt den største enkeltaftager. En opgørelse fra 1994 omfattende alle kandidater, der på daværende tidspunkt havde fuldført et speciale i matematik i Odense, viser følgende fordeling: Gymnasium og lign. 63 % Forskning (herunder Ph.D.-studier) 21 % Anden offentlig 3 % Privat 8 % Uden arbejde/studerende 4 % Uoplyst 3 % I forhold til de fleste andre matematikuddannelser i Danmark har kandidater fra Odense en bred naturvidenskabelig baggrund og en personlig kontaktflade med mange specialer også uden for de matematiske fag, hvilket vi anser for en fordel i relation til næsten alle karrieremuligheder, herunder også gymnasiet og forskningen. Kandidatuddannelsen i anvendt matematik er meget direkte rettet mod erhvervslivet. Specielt er kandidaterne velegnede til at arbejde i virksomheder, der har med problemer at gøre, som kræver en større matematisk værktøjskasse og en højere abstraktionsevne end den, man typisk finder hos f. eks. civilingeniører. I hvert fald er denne tendens tydelig i lande med en ældre tradition inden for anvendt matematik, og den forventes også at gøre sig gældende i Danmark. Faktisk ses den allerede udfoldet i fuldt flor i det lokale samarbejde med industrien. Indholdsfortegnelse   Fysikuddannelserne 4.2f Specifikke målsætninger Fysikuddannelsen ved Odense Universitet har som mål at afspejle fysikkens metoder, dens discipliner og mangfoldigheden af dens anvendelser. Det overordnede mål er at uddanne personer med en forståelse af fysik, dens hjælpediscipliner og tilgrænsende fag, som gør dem i stand til at virke på et højt fagligt niveau efter international målestok. Fysikuddannelsen skal bibringe de studerende evnen til abstrakt modelformulering og løsning ud fra konkrete problemstillinger. Herved skal de studerende opnå en åbenhed, der bevirker, at de i deres kommende arbejde er i stand til at anvende kundskaber udenfor selve fagets kerne (for eksempel at kunne programmere, eller at kunne anvende kompliceret eksperimentaludstyr) i kombination med de overordnede metodologiske evner. De studerende skal igennem deres uddannelse blive i stand til at formidle deres viden om faget såvel skriftligt som mundtligt samt sætte sig ind i faglitteraturen inden for nye områder, når det er nødvendigt. Ved at erhverve disse kvalifikationer skal det sikres, at de primære arbejdsområder for en kandidat i fysik fra Odense Universitet fortsat er forskning, udvikling og uddannelse på højt plan. Arbejdspladserne er oftest gymnasier, universiteter, forskningsinstitutioner og højteknologiske virksomheder i Danmark og i udlandet. Det skal fortsat være karakteristisk for kandidater i fysik, at de efter uddannelsen kan virke i mange forskelligartede arbejdsfunktioner. Mere specifikt tilstræbes der i uddannelsen: at præsentere en afbalanceret blanding af eksperimentelle og teoretiske elementer, at de studerende skal erhverve et godt fundament i de 'klassiske' fysiske discipliner: mekanik og kontinuumfysik, elektromagnetisme, kvantemekanik og statistisk mekanik, at de studerende skal lære at beherske grundlæggende eksperimentelle teknikker, at de studerende skal få et overordnet kendskab til fagets historiske udvikling, at de studerende får indgående kendskab til udvalgte anvendelser og discipliner, som oftest dyrkes i umiddelbar tilknytning til eller som del af specialearbejdet.   4.3f Virkemidler til at opnå målsætningerne Alle kurser har engelske lærebøger, og enkelte kurser gives også på engelsk. I kurserne tilstræbes det at præsentere de studerende for en række problemstillinger, som de selv bearbejder igennem opgaveløsning. Dette gælder i endnu højere grad for bachelor- og specialeprojektarbejdet. De studerende får yderligere mulighed for udfordringer gennem deltagelse i de såkaldte "Store Øvelser", som afholdes af en række fysikinstitutioner i Danmark, samt deltagelse i internationale kongresser for studerende. Speciale- og bachelorprojekter afvikles med god personlig kontakt til den ansvarlige lærer. De studerende er organiseret i Fysisk Fagråd, som organiserer sociale såvel som faglige aktiviteter og som også informerer Instituttet om ønsker fra de studerendes side og evt. faglige problemer. Fysisk Fagråd er i høj grad medvirkende til at skabe et godt studiemiljø. Instituttet forsøger at opnå størst mulig åbenhed om studiernes indhold, og generelt om instituttets mål og aktiviteter ved at gøre informationerne tilgængelige via world wide web.   4.4f Hæmning og fremning af målsætningen Den store spredning i indgangsniveau og interesser hos de uddannelsessøgende og de forholdsvis beskedne krav til fordybelse, der generelt stilles på basisuddannelsen, opfattes på Instituttet som problematiske. Den gode kontakt med lærerne som opnås senere i studiet, specielt under bachelor- og speciale-projekter, fremmer kvaliteten. Det samme kan siges om de gode studieforhold (computere og biblioteksadgang) og om muligheden for at studere i udlandet i et eller flere semestre.   4.5f Dimittendernes særlige kompetence I figur 4.1f er der givet en oversigt over beskæftigelsen af alle de hidtil uddannede kandidater i fysik. I figuren er der anvendt følgende forkortelser: Gym = Gymnasieskolen, Uni = Universiteter og højere læreanstalter, Ind = det private erhvervsliv, Tek = Teknika, sektorforskning og bibliotekter m.m. og ?? = ikke oplyst eller ukendt. Procenttallene er beregnet uden hensyn til den sidste kolonne og kolonnernes højde afspejler fordelingen i de forskellige katagorier. Det ses, at 39 % af alle kandidaterne uddannet siden instituttets oprettelse er beskæftiget i gymnasiet. Dette tal er for nedadgående i dag.         Kemiuddannelserne 4.2k Specifikke målsætninger Målet for kemiuddannelserne ved Odense Universitet er med afsæt i en naturvidenskabelig basisuddannelse at bibringe de studerende de nødvendige laboratoriefærdigheder og en bred kemisk viden på internationalt niveau. Endvidere skal de studerende lære at formulere deres viden skriftligt såvel som mundtligt. De studerende skal gennem studiet erhverve videnskabelig kritisk sans og eksperimentelt lære god laboratoriepraksis og gøres bevidste og vidende om sikkerhedsproblemer. En bachelor i kemi skal have erhvervet en fundamental naturvidenskabelig baggrund og en bred kemisk viden. Endvidere skal den studerende have fået lejlighed til at fordybe sig i et projektarbejde med et avanceret kemisk indhold. En kandidat skal derudover have en dyberegående kemisk viden og have erhvervet en grundig indsigt i moderne kemiske forskningsmetoder og hvorledes disse fungerer i et forskermiljø. En Ph.D. skal yderligere have erhvervet en dybtgående kemisk viden og have gennemgået en uddannelse, der sikrer, at vedkommende kan fungere som selvstændig forsker. Igennem sin forskeruddannelse skal den studerende opnå erfaring i formidling og erhverve indsigt i, hvorledes forskellige forskningsmiljøer fungerer. Mere specifikt tilstræbes det i kemiuddannelserne: at præsentere en afbalanceret blanding af eksperimentelle og teoretiske elementer at de studerende skal erhverve et godt teoretisk fundament i kemien i dens bredde at de studerende skal lære at beherske de grundlæggende eksperimentelle teknikker. Det skal tilstræbes, at gennemførselsprocenten er høj, og at studietiden for de fleste studerende er tæt på den normerede. Det uundgåelige frafald bør koncentreres omkring første studieår.   4.3k Virkemidler til at opnå målsætningerne For kurser på alle niveauer i kemiuddannelserne gælder, at der primært anvendes internationale lærebøger. Da der sædvanligvis bliver undervist på dansk, bliver den studerende bekendt med den faglige terminologi på såvel engelsk som dansk. Yderligere internationalisering i form af udlandsophold er ønskværdigt - specielt for Ph.D.-studerende, men også for speciale- og bachelorstuderende. Endvidere tilstræbes det, at de speciale- og Ph.D.-studerende så vidt muligt i forskergrupperne kommer i faglig kontakt med udenlandske forskere og studerende. Det tilstræbes gennem faglige arrangementer (f. eks. Efterårslaboratoriet i kemi) og ved udførlig information gennem moderne medier at tiltrække fagligt motiverede og dygtige studerende, således at det er muligt at leve op til målsætninger om høje gennemførelsesprocenter og en gennemsnitlig studietid tæt ved den normerede. Det er målet stadigt at tilvejebringe gode fysiske rammer om studierne gennem aktiv støtte til de studerendes faglige og sociale miljø. Som eksempler kan nævnes faglig tutorvirksomhed, afholdelse af foredrag og ekskursioner, støtte til fagråd og etablering af værested for studerende. Instituttet forsøger endvidere aktivt at opretholde et netværk bestående af langt den overvejende del af kandidater og Ph.D.'er fra instituttet. Hvert tredje år afholdes et kandidatsymposium, hvor en betydelig del af de færdiguddannede kandidater deltager. Ved disse lejligheder holder de et betydeligt antal foredrag for Instituttets ansatte og nuværende studerende. Dette medfører dels, at der hele tiden sker en efterkritik af vore studier, dels at de nuværende studerende får en klar fornemmelse af muligheder og udfordringer i erhvervslivet, ligesom der etableres nogle kontakter, der kan føre til rekruttering af Instituttets kandidater og Ph.D.'er.   4.4k Hæmning og fremning af målsætning Det er opfattelsen, at kemiuddannelserne i dag lever op til målsætningen. Det vigende studentertal kan imidlertid vanskeliggøre, at dette fortsat i fremtiden bliver tilfældet, idet en formindskelse af medarbejderstanden på Kemisk Institut vil kunne føre til, at det faglige udbud må reduceres med en sænkning af den uddannelsesmæssige kvalitet til følge. For at imødegå en sådan udvikling kan en ændring af basisuddannelsen tænkes at komme på tale samtidig med, at det er nødvendigt med en nøje overvejelse af studiestartkravene.   4.5k Dimittendernes særlige kompetence På initiativ fra Fakultetet blev der i efteråret 1995 foretaget en undersøgelse af beskæftigelsesforholdene for kandidater og Ph.D.'er fra Kemisk Institut, Odense Universitet. Tabel 4.1k viser beskæftigelsen af kandidater og Ph.D.'er fra Kemisk Institut opdelt henholdsvis efter geografi og kandidatår. Ifølge ovenstående beskæftigelsesstatistik var der i perioden 1991-95 kun 13% af de dimitterede kandidater, der fik job i Gymnasieskolen. Denne tendens har holdt sig siden. Til gengæld fremgår det, at kandidaterne i kemi i øvrigt ansættes i en mangfoldighed af brancher og jobfunktioner. Den store forskellighed i ansættelsesområder tolker vi således, at det ved kemiuddannelserne i Odense er lykkedes at skabe den optimale balance mellem faglig bredde og fordybelse. Det fremgår endvidere, at der i praksis er fuldt beskæftigelse for instituttets kandidater. Den lille gruppe arbejdsløse skyldes dels personlige forhold og dels, at det fynske kemiske arbejdsmarked er så begrænset, at det for at komme i beskæftigelse kan være nødvendigt at have viljen til at forlade øen. Indholdsfortegnelse

SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet