 |
 |
||
 |
 |
Økonomiske forhold3.1 Uddannelsernes bevillingsmæssige forholdOdense Universitet er ligesom de andre nye universiteter i Danmark udbygget i en periode, hvor den anvendte budgetmodel ikke i tilstrækkelig grad sammenkædede uddannelsesbevillinger og forskningsbevillinger. Dette betyder, at Fakultetet som helhed har haft et efterslæb i forskningsbevillingerne fra Undervisningsministeriet. Fakultet har til gengæld været meget succesfuldt med henblik på at tiltrække forskningsbevillinger gennem eksterne bevillingskanaler og har derfor formået at opbygge mange slagkraftige forskningsmiljøer. Som et eksempel på hvor skæv forskningsbevillingen fra Undervisningsministeriet er fordelt på de enkelte universiteter er der i tabel 3.1-3.3 angivet en sammenligning af forskellige produktionstal for matematiske, fysiske og kemiske institutter i Danmark. Det er indlysende, at undervisningsindsatsen på de tre institutter i Odense generelt er højere end i Århus og København. På trods heraf er forskningsindsatsen ikke lavere i Odense end de to andre steder, snarere tværtimod. Det kan man f.eks. overbevise sig om ud fra en sammenlignende opgørelse over antallet af publikationer pr. medarbejder i internationale videnskabelige tidsskrifter i den pågældende periode. Denne opgørelse er ikke medtaget her, da vi ikke ønsker at initiere en diskussion af problemet om, i hvilken udstrækning antallet af publikationer er et eksakt udtryk for forskningsaktiviteten.
Det er klart en opfattelse på Fysisk Institut, Kemisk Institut og Institut for Matematik og Datalogi, at de er underbemandede i forhold til uddannelses- og forskningsindsatsen. Dette forhold kan foreløbig ikke forventes at ændre sig til det bedre, idet Fakultetets samlede økonomiske udsigter ser ud til at blive forværret i år 1999 og fremefter, hvilket vanskeliggør en udvidelse af medarbejderstaben. Det er således af helt afgørende betydning, at der tages foranstaltninger, således at der sker en væsentlig forøgelse af studentertilgangen til disse fag for derved at forbedre ressourcesituationen.
3.2 Intern fordeling af ressourcerneDen interne fordeling af ressourcerne foretages af Dekanen, Fakultetsrådet og studielederne. På det personalemæssige område sker fordelingen af faste stillinger af Dekanen og Fakultetsrådet ud fra bemandingsplaner, der er udarbejdet af institutterne. Til grund for fordeling af faste stillinger lægger Dekanen og Fakultetsrådet en strategi, der både tager hensyn til undervisnings- og forskningsaspekter. Tildeling af deltidslærermidler til institutterne foretages af Dekanen og studielederne og tager udgangspunkt i de studieårsværk (STÅ'er), der hjemtjenes af de enkelte institutter fraregnet den normberegnede STÅ-produktion fra fastansatte VIP'er og Ph.D.-studerende. Tildeling af annuumsmidler sker ud fra en fordelingsnøgle, der tilgodeser stort set alle aktiviteter på institutterne. Fakultetet tilbageholder en del annuumsmidler til uddeling efter særlige halvårlige ansøgningsrunder til større undervisnings- og forskningsudstyr. Der er således tale om et centralt styret fordelingssystem, hvor udbygning af fagområder og uddannelser sker ved beslutninger, der tages af Dekanen og Fakultetsrådet. Ansættelsen af deltidslærerne (instruktorer og undervisningsassistenter) foretages af Studielederen efter indstilling fra institutlederne. Den interne fordeling af annuumsmidlerne på de forskellige aktiviteter sker på forskellige måder på institutterne og er baseret på de traditioner, der er på de enkelte institutter. Fordelingen af Ph.D.-stipendier sker centralt ved Fakultetet. Man har valgt at sætte de studerende i fokus, således at Ph.D.-stipendier næsten udelukkende uddeles på grundlag af de studerendes faglige kvalifikationer. Kun skeles der ved fordelingen blandt institutterne lidt til, at stipendierne fordeles proportionalt med antallet af specialestuderende ved institutterne. Derimod føres der kun i særlige tilfælde forskningspolitik gennem øremærkning af stipendier til bestemte forskergrupper.
3.3 Samlæsning på tværs af uddannelserneDe naturvidenskabelige uddannelser har som grundlag, at der skal ske så meget samlæsning som fagligt forsvarligt. Der er således kun ét matematik kursus, ét fysik kursusforløb, ét kemi kursusforløb o.s.v. for alle studerende på det første år. På samme måde er f. eks. de obligatoriske matematikkurser på matematik-fysik retningen de samme som matematikkurserne på matematik-kemi retningen. Denne samlæsning er ikke alene økonomisk begrundet, men lige så meget begrundet i ønsket om at skabe en bred faglig sammenhæng på fakultetet. Det er ønsket, at uddannelserne så meget som muligt skal stimulere det forhold, at de studerende og lærerne fra forskellige fag har faglig kontakt med hinanden.
3.4 Eksterne forskningsbevillingerSom tidligere nævnt har Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet i Odense i de senere år været meget succesrigt med henblik på at tiltrække eksterne forskningsmidler. I mange tilfælde har der været tale om en medfinansiering fra Fakultetet. Derudover har Fakultetet altid garanteret for driftsmidler, der i tilstrækkeligt omfang sikrede, at forskningsbevillingerne kunne udnyttes efter formålet. Fakultetet har været meget åbent ud ad til og været villigt til ændre sin profil og ressourcefordeling for at sikre en optimal udnyttelse af eksterne forskningsbevillinger. Et eksempel herpå er Mærsk Instituttet, der i første omgang blev oprettet som Institut for Datateknologi baseret på en ekstern bevilling fra det lokale erhvervsliv og senere væsentligt udvidet på baggrund af en usædvanlig stor forskningsbevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Adskillige af institutternes medarbejdere indgår i rammebevillinger, forskningscentre, DANIDA projekter, EU-projekter o.s.v.
3.5 Eksterne forskningsbevillingers betydning for undervisningenDe eksterne forskningsbevillinger er af meget stor betydning for undervisningsaktiviteterne på de her involverede institutter. I adskillige tilfælde benyttes eksternt finansierede gæstelærere og post docs i undervisningen. Især for mange aktiviteter, der involverer speciale- og Ph.D.-studerende er eksterne driftsbevillinger af helt afgørende betydning. Det gælder f.eks. de projekter, der gennemføres i organisk kemi og miljøkemi, hvor de nuværende aktiviteter ville være utænkelige uden sådanne eksterne midler. Det mest markante eksterne forskningssamarbejde, der har haft konsekvenser for undervisningen, er formodentlig oprettelsen af kandidatuddannelserne i anvendt matematik. Disse uddannelser er direkte udsprunget af samarbejdet mellem forskere på Odense Universitet og Lindøværftet og er sammenkoblet med det tidligere beskrevne historiske forløb vedrørende oprettelsen af Mærsk Instituttet. De eksterne forskningsbevillinger, der involverer indkøb af apparatur er ifølge sagens natur også af afgørende betydning for de studerende, der anvender dette udstyr i deres speciale- eller Ph.D.-projekt. En meget stor del af speciale- og Ph.D.-projekterne ville ikke kunne gennemføres uden disse bevillinger. I større eller mindre grad har bevillingerne haft indflydelse på den øvrige undervisning. Der kan i denne sammenhæng nævnes følgende eksempler: Det biouorganiske forskningscenter med centrum på Kemisk Institut har betydet en drejning af undervisningen i dette fag i biologisk retning og blandt andet ført til oprettelse af et kursus i området. Bevilling af massespektrometre blandt andet gennem FØTEK programmet har været grundlaget for en lang række bachelor- og specialeprojekter i analytisk kemi. Bevilling og indkøb af et 500 MHz NMR spektrometer har forårsaget en ændring af undervisningen og specialeprojekterne i biologisk retning inden for dette felt. Der er blandt andet oprettet en kursus hvori området indgår. På Fysisk Institut afholdes de eksperimentelle kurser FY 12 og FY 13 overvejende ved anvendelse af forskningsudstyr, der er fremskaffet af eksterne midler. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet |
|||