Historik 1.1 Fakultets og uddannelsernes historie Odense Universitet blev fra starten i 1966 oprettet med et humanistisk fakultet og et medicinsk fakultet og optagelse af studerende på bl.a. lægeuddannelsen. Først fra september 1972 blev der optaget studerende, der havde mulighed for at gennemføre en naturvidenskabelig uddannelse. Det Naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet i april 1974 i forbindelse med en opdeling af det fælles natur- og lægevidenskabelige fakultet. Naturvidenskabelige studerende og medicinstuderende gennemgik alle på daværende tidspunkt den 2-årige naturfaglige basisuddannelse. Det første år på denne basisuddannelse var fælles, mens kun de cellebiologiske fag blev samlæst som et obligatorisk forløb på andet år. Fra Odense Universitets start blev der oprettet et Kemisk Institut. Få år senere blev Fysisk Institut og Matematisk Institut oprettet. Op til midten af 1980'erne blev disse tre institutter udbygget til omkring den nuværende størrelse. I 1987 blev der foretaget en udbygning af det datalogiske fagmiljø på Matematisk Institut og instituttet tog navneforandring til Institut for Matematik og Datalogi. I 1996 blev Institut for Datateknologi oprettet med videnskabeligt personale, der blev overflyttet fra Fysisk Institut og Institut for Matematik og Datalogi. Instituttet tog i 1997 navneforandring til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi (Mærsk Instituttet). Den naturvidenskabelige basisuddannelse, som den fremstår i dag, er produktet af en historisk udvikling, der i sin oprindelse startede i et ikke-naturvidenskabeligt udgangspunkt. Det forhold, at medicineruddannelsen blev etableret i Odense før de naturvidenskabelige uddannelser, gjorde det i 1972 økonomisk og organisatorisk hensigtsmæssigt at etablere en basisuddannelse, der grundlæggende var tilpasset det daværende faglige behov på medicineruddannelsen. De cellebiologiske fag fik en dominerende plads i basisuddannelsen, og kemi blev et centralt fag på det 1. studieår. Efterhånden som Det Naturvidenskabelige Fakultet har vokset sig fagligt stærkere, er dette forhold blevet ændret. I det følgende er der givet en beskrivelse af udviklingen af kandidatuddannelserne i matematik, fysik og kemi ved Odense Universitet, mens kandidatuddannelserne for de øvrige fag ved fakultetet kun meget perifert omtales. Ved starten af de naturvidenskabelige uddannelser i Odense i 1972 blev der oprettet en række 5½ årige to-fags kombinationer mellem fagene matematik, fysik og kemi, blandt andet med henblik på at kunne kvalificere kandidaterne til at undervise i gymnasiet. Som noget nyt i forhold til de etablerede universiteter blev der oprettet en 5½-årig to-fags kombination mellem fagene kemi og biologi, der ligeledes gav undervisningskompetence i begge fag i gymnasiet. Udover disse to-fags kombinationer blev der på grundlag af basisuddannelsens biologiske profil oprettet en række 5½-årige ét-fags linier i eksperimentel biologi. Disse studieretninger kunne tones i retning mod biologi, cellebiologi eller organisk kemi. Op igennem 1980'erne skete der en gradvis udtynding af samlæsningen mellem medicineruddannelsen og de naturvidenskabelige uddannelser først og fremmest begrundet i ændringer i lægeuddannelsen. Denne udvikling er stort set fortsat siden og har nået sin foreløbige kulmination med eksisterende planer om at ændre lægeuddannelsen, således at samlæsningen helt ophører i 1998 som en konsekvens af den landsdækkende evaluering af lægeuddannelserne. I begyndelsen af 1980'erne blev der taget en række uddannelsesinitiativer, der nødvendiggjorde en uddannelsesreform i 1985. På dette tidspunkt blev mulighederne for to-fags kombinationer udbygget yderligere, således at det i det store og hele blev muligt vilkårligt at kombinere to af fagene matematik, fysik, kemi, biologi, datalogi og cellebiologi i en to-fags uddannelse. Ikke alle disse uddannelser gav undervisningskompetence i to fag i gymnasiet, og en række af fagkombinationerne havde meget lille studentersøgning. Det var fortsat studieretningerne matematik-fysik, matematik-kemi, fysik-kemi og kemi-biologi, der var de mest søgte to-fags kombinationer. Hertil kom imidlertid en ny kombination mellem kemi og cellebiologi, der blev meget populær blandt de studerende og en af de største studieretninger på fakultetet. Denne erstattede delvist ét-fags studieretningen i eksperimentel biologi med speciale i organisk kemi, der blev nedlagt ved samme lejlighed. Udover etablering af en lang række nye to-fags kombinationer skete der også en udbygning af ét-fags uddannelserne, men kun inden for det biologiske, molekylær biologiske og cellebiologiske område. I 1989 trådte en ny bekendtgørelse i kraft på det naturvidenskabelige område. Denne indeholdt to elementer, der i voldsom grad fik indflydelse i Odense. Dels skulle bachelorniveauet defineres som de tre første år, og dels skulle uddannelserne skæres ned fra 5½ til 5 år. Især det sidstnævnte ministerielle krav var vanskeligt at imødekomme, når man tog udgangspunkt i den uddannelsesfilosofi, der var fremherskende på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Nedskæringerne blev foretaget ved dels at reducere omfanget af basisuddannelsen og gøre den ét-årig og dels ved at reducere omfanget af valgfrie moduler i studierne. Omstruktureringerne i forbindelse med implementeringen af den nye bekendtgørelse blev endeligt bragt på plads ved en studiereform i 1991. Herved blev basisuddannelsen reduceret til et samlet omfang på 1 år. Det er imidlertid fagligt uhensigtsmæssigt at indplacere basiskurset i molekylær- og cellebiologi i det første studieår, hvorfor den 1-årige basisuddannelse først afsluttes efter 3. semester. Den skemaplads på 0.2-0,3 semestre, der herved blev til rådighed på 2. semester, gav samtidig mulighed for en partiel imødekommelse af datalogifagets kraftige ønske om tilstedeværelse på et tidligt tidspunkt i studiet, idet den enkelte studerende på 2. semester skal vælge mellem et introducerende datalogikursus (DM 01, obligatorisk på alle kandidatstudier, der involverer datalogi eller matematik) og et kemikursus (Kemi 3, obligatorisk på alle de øvrige kandidatuddannelser). Siden de store omstruktureringer af uddannelserne op til 1991 har der ikke været foretaget grundlæggende ændringer af kandidatuddannelserne i matematik, fysik og kemi bortset fra oprettelsen af ét-fags uddannelsen i kemi og en ét-fags uddannelse i datalogi i 1996. Ved oprettelsen af ét-fags uddannelsen i kemi imødekom man dels en anbefaling fra den landsdækkende evaluering af kemiuddannelserne i 1989-90 og dels et ønske fra mange studerende. Igennem årene er der på Fakultetet inden for matematik, fysik og kemi taget en række uddannelsesinitiativer, der ikke indeholder basisuddannelsen i sin helhed. Blandt disse kan nævnes datateknologi, diplomingeniøruddannelsen i kemi, matematik-økonomi samt de 2-årige sidefag og de 3½-årige kombinationsuddannelser med datalogi, matematik eller fysik som det naturvidenskabelige fag i kombination med et ikke-naturvidenskabeligt fag. En betydningsfuld ændring på uddannelsessiden, der er sket i dette årti, er udbygningen af Ph.D.-uddannelserne på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Helt fra starten af overvejelserne var man i Fakultetets ledelse af den opfattelse, at etableringen af en 4+4 studiestruktur var et attraktivt alternativ til den kendte 5+3 ordning. Begge disse ordninger blev derfor en mulighed i Ph.D.-uddannelserne i Odense. Fakultet satsede fra starten stort på etablering af velfungerende Ph.D.-uddannelser, og Fakultetets målsætning er, at antallet af Ph.D.'er skal svare til 25 % af kandidatproduktionen. Denne målsætning er opfyldt i dag. I de senere år har Det Naturvidenskabelige Fakultet i Odense udbygget det forskningsmæssige samarbejde med erhvervslivet. Dette har haft væsentlig betydning for uddannelserne og har blandt andet ført til oprettelsen af kandidatuddannelserne i anvendt matematik. På det seneste har Fakultetet fået tilladelse til oprette civilingeniøruddannelser inden for en række områder og har i konsekvens af dette taget navneforandring til Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet. Opbygningen af ingeniøruddannelser ved Fakultetet vil formodentlig i fremtiden få stor betydning for de her evaluerede fags udvikling. Tilbage til indholdsfortegnelse

SDU HOME | Tilbage 17. maj 2001 , Det Naturvidenskabelige og Tekniske Fakultet