Åbent
universitet for gymnasie-, hf- og htxklasser i uge 40
Syddansk
Universitet slår dørene op - grib chancen. Tilmeld klassen
ved at bruge tilmeldingskuponen på denne
side.
1. Er der liv på søbunden?
Besøg
Biologisk Instituts laboratorier i Odense eller feltstationen
ved Åbenrå - her kan I blandt mange andre ting få
svar på, om søens bunddyr har brug for dykkerflasker
eller om de kan tilpasse sig iltforholdene på bunden. I
ser på hvilke dyr, der findes i danske søer og taler
om livet på søbunden i fremtiden.
Målgruppe:
1.g
Varighed: 2 timer
2. Forplantning: Hvad har regnorme og søstjerner tilfælles?
Besøg
Biologisk Instituts laboratorier i Odense. Få svar på,
hvordan det er med "blomsterne og bierne" hos en tangplante,
hvordan en regnorms kønsorganer ser ud og hvordan en vandmand
forplanter sig. Hør også hvordan forskellige stoffer
fra vores hverdag påvirker forplantningen hos dyr.
Målgruppe:
1.g
Varighed: 2 timer
3. Laserstråler i optiklaboratoriet
Vi tilbyder en
ekskursion til de optiske forsøgslaboratorier, hvor vi vil
demonstrere de forskellige typer af laserlys og forklare
produktionsmetoderne for laserstråling. De fundamentale forskelle
mellem laserlys og almindeligt lys vil blive diskuteret og
illustreret. Der vil blive givet nogle eksempler på lineære og
ulineære effekter. Forskellige anvendelser af lasere i forskning,
industri m.m. vil også blive omtalt og forklaret.
Sted: Forsknings
og undervisnings laboratorier på Fysisk Institut i Odense
Målgruppe:
1.-3.g
Varighed: 30 min. per 12 elever - efter aftale kan en klasse deles
i to hold og skifte mellem laseraktiviteten og et fysikforedrag.
Varighed i alt: 1 time.
|