Middelalder på Internettet

Kurt Villads Jensen

Inst. for Historie, Odense Universitet

august 1997

kommentarer og forslag modtages gerne på kvj@hist.sdu.dk

Internettet er en sammenkobling af edb-systemer verden over. Fra millioner af skærme kan man via telefonnettet søge og hente data fra offentlige og private institutioners lagringsmedium eller "databank", deres server. Data kan være gemt i forskellige elektroniske formater. "The Web" eller nettet er er en del af internettet, nemlig den del der har lagret data i et af disse formater (HTML), der bl.a. udmærker sig ved at være velegnet til at gengive billeder og ved at kunne indeholde hyperlinks, henvisninger i teksten til andre steder på internettet, som man kan komme hen til ved at klikke på hyperlinket med musen.

Nettet er næppe et tilfældigt valgt navn, men skal lede tanken hen på det smukt symmetrisk opbyggede edderkoppespind, hvor man fra hvert knudepunkt kan bevæge sig ad fire veje og til sidst nå hele nettet rundt. Bag ordet Web ligger givetvis den urgamle tanke om encyklopædien, lærdomscirklen, som omfatter al viden og giver overblik og sammenhæng. Viden er hierarkisk og holistisk, og de enkelte fagområder mødes og danner et hele, som det fremstilles grafisk i Propædien, det indledende bind af Encyclopedia Brittanica.

I virkeligheden er nettet som et bjerg koldt, kogt og klistret spaghetti. Enhver tanke om at finde en struktur kan opgives på forhånd, for der er ikke nogen regulerende instans bag internettets opbygning. Enhver kan for få penge og med et minimum af teknisk snilde lægge hvad som helst på nettet. Samtidig er fascinationen af mediet stor, hvad der betyder, at mange samler henvisninger til andres samlinger og tekster eller deler egne tekster op i små bidder, så en stor del af internettet består af henvisninger. På den måde ender man uvægerligt de samme steder igen og igen, hvis man mere systematisk begynder at afsøge internettet for middelalderstof. Der er langt mellem regulære tekster, og de er endda ofte forældede, for internettet er underlagt gældende copyright regler. Udgivne oversættelser og tekster skal være af en vis alder, førend de frit må skannes og distribueres i elektronisk form.

Internettet er altså svært at overskue, men det er det trykte bogmarked ved nærmere eftertanke vel egentlig også. Det har blot eksisteret i noget længere tid, så historikeren ved, hvor han skal henvende sig for at finde noget inden for sit interessesområde. Samtidig har internettet inden for bestemte områder nogle store fordele i forhold til tidligere kommunikationsformer.

E-mail. Gennem internettet kan man sende post til en anden komputer uden først at skulle printe brevet ud og sætte frimærke på. Desuden kan man sende vilkårligt lange tekster, fx kopieret fra et tekstbehandlingsprogram, som modtageren kan læse korrektur på, rette i på sin egen maskine og derefter returnere elektronisk, hvorefter den rettede version kan kopieres tilbage og erstatte det første udkast.

Diskussionsgrupper eller mailing lists er fora for udveksling af oplysninger eller synspunkter om et bestemt emne, fx medieval-religion eller Anglo-Saxon studies eller et utal andre  diskussionsgrupper. Man tilmelder sig listen ved at sende sin e-mail adresse, hvorefter man automatisk får tilsendt alle indlæg fra gruppens medlemmer. Listen kan være åben, så alt hvad man taster og sender går direkte ud til alle andre medlemmer af gruppen; eller den kan være lukket, så indlæg går gennem en redaktør, der udvælger og omformulerer inden udsendelse. De åbne lister har en tendens til at blive meget snakkende og fyldt med indlæg af typen "Det synes jeg også"; de redigerede lister kræver til gengæld et stort arbejde af redaktøren, og nogle af dem har et meget ringe aktivitetsniveau. Fordelen ved diskussionsgrupperne er, at man ofte kan få et hurtigt svar fra et andet medlem på et konkret spørgsmål, en litteraturhenvisning o.s.v. Det betyder så omvendt, at man kan fristes til at sende spørgsmål afsted, som man med et minimum af arbejde kunne have fundet svaret på selv, og dermed er med til at fylde listen med ligegyldigheder.

Elektroniske diskussionsgrupper burde være et oplagt sted for mere principielle diskussioner om et fagområdes øjeblikkelige status, men de grupper, jeg kender for tiden, har kun i begrænset omfang udnyttet den mulighed.

Bibliotekskataloger on-line. Nyerhvervelser registrerer bibliotekerne elektronisk, og adskillige store forskningsbiblioteker er nået langt med at inddatere ældre samlinger. Det betyder, at man fra sin PC kan konsultere sit eget biblioteks katalog og søge ikke alene på forfatter, udgiver og emneord, men også på enkelte ord i titel og bogbeskrivelse. Desuden kan man - i det mindste på universiteterne - bestille bøgerne direkte via PC.

Den afgørende fordel ved internetadgang til biblioteker er imidlertid, at man på få minutter og uden at forlade sin stol kan søge trykte værker i andre biblioteker, fx Vatikanbiblioteket (login er Opac), Harvard University Library eller samlet i tyske forskningsbiblioteker. Det kan spare en arbejdsgang og dermed tid, hvis man vil indlåne en bog fra udlandet og kan henvise til, hvor den kan skaffes; det giver nye muligheder for at opstille specialiserede bibliografier; og det kan sikre større udbytte af en studietur til et udenlandsk bibliotek, hvis man på forhånd ved, hvad der vil kunne findes i det. Desuden er adskillige specialsamlingers kataloger nu tilgængelige on-line, det gælder fx Det Kongelige Biblioteks brevsamling, som man kan søge på efter datering, brevudsteder og -modtager.

CD-Rom. Specialbibliografier og (sjældnere) tekster på CD-Roms, som er indkøbt af enkelte biblioteker, kan i nogle tilfælde konsulteres over internettet. De spænder fra International Medieval Bibliography (IMB) til hele Patrologia Latina (PL). Fordelen ved den elektroniske version i forhold til den trykte er de hurtigere og forøgede søgemuligheder. I IMB kan man gennemsøge alle publicerede numre på én gang i stedet for at skulle gennemblade hver enkelt årgang. I PL kan man søge på enkelte ord i teksten og dermed lettere lokalisere citater.

CD-ROMs i ordentlig kvalitet er dyre og sælges ofte til bibliotekerne på licens, d.v.s. at antallet af potentielle brugere afgører prisen og derfor må begrænses. PL er indkøbt af Det Kongelige Bibliotek på de vilkår, at den kun kan benyttes fra Det Kongelige Bibliotek og fra Københavns Universitet, hvad der set fra fx. Odense Universitet synes blodig uret, men vel er økonomisk nødvendigt. En udvidelse af licensen ville koste hvert enkelt ekstra universitetsbibliotek en voldsom masse penge.

Anmeldelser og tidsskrifter. Et enkelt anmeldelsestidsskrift, Bryn Mawr Medieval Review, publiceres udelukkende elektronisk og bringer hurtige anmeldelser af meget høj lødighed om alle emner inden for middelalderen. Anmeldelserne findes samlet tilgængelige på internettet, og man kan subskribere gratis på dem, så man løbende modtager nye anmeldelser via e-mail. Der findes flere andre samlinger af anmeldelser, bl.a. det brede og ikke specielt middelalderorienterede Anmeldelsesbasen.

Enkelte tidsskrifter publiceres elektronisk. Andre tidsskrifter offentliggører deres indholdsfortegnelser til deres trykte udgaver på internettet, fx Americal Historical Journal og Hansische Geschichtsblätter. En del elektroniske tidsskrifter har samme høje krav til redaktion og faglig lødighed som de etablerede trykte, og de sparede trykkeudgifter taget i betragtning er det næppe afskrækkende for udgiverne og deres fonde, at der ikke er abbonementsindtægter forbundet med elektronisk publicering. Man kan derfor forestille sig, at netop tidsskriftudgivelse på internettet vil blive meget udbredt fremover.

Adresser. På kort tid har forskningsinstitutioner i stort tal lagt deres interne telefonbøger tilgængelige på internettet. Det er dermed blevet væsentligt nemmere end før at lokalisere en forsker, som man fx har læst noget af, og kontakte ham pr. telefon eller e-mail. Samtidig indeholder universiteternes internetsider ofte institutbeskrivelser med forskningsprofiler og årsberetninger, så man kan få et indtryk af, hvilken sammenhæng den pågældende indgår i.

Forskellige arrangementer, som tidligere blev annonceret gennem udsendelse af nyhedsbreve og i fagtidsskrifter, findes nu også på internettet. Det gælder fx en løbende opdateret liste over konferencer om middelalderemner.

Hjælpemidler. Spredt på internettet findes en række hjælpemidler af interesse for middelalderhistorikere, ofte samlet af enkelte personer. Det drejer sig om adskillige bibliografier over særlige emner, fx korstogshistorie; og det drejer sig om biografier, både almene og selektive fx over teologer eller - et udbredt område - europæiske fyrstehuse. Det biografiske stof især for eftermiddelalderen er hastigt voksende, da adskillige slægtsforskere ser ud til at være ivrige internetbrugere. Ordbøger og grammatiker til både nulevende og middelalderlige sprog er tilgængelige på internettet, de største dog kun på licensordning til en begrænset brugerskare. Det samme gælder store leksika som Encyclopedia Brittanica, Meyers etc. Desuden er der diskussionsgrupper, bibliografier og specialleksika for en række af de områder, der traditionelt blev kaldt historiske hjælpevidenskaber, som heraldik, palæografi og meget andet.

Undervisningsplaner. Som noget nyt er flere universitetslærere begyndt at lægge deres undervisningsplaner på internettet, tilgængelige for de studerende, men også for interesserede kolleger til almindelig inspiration. Der kan være tale om meget gennemarbejdede forløb med fyldige bibliografier og arbejdsspørgsmål, som man kan få idéer af, men ikke mindre interessant er det at se, hvilke krav der stilles de studerende både efter deres niveau i studiet, og efter hvilket universitet de er på. På lidt længere sigt kunne denne åbenhed med undervisningsplaner måske føre til et mere bevidst valg af faglig niveau og krav og dermed til, at kvalitetskravene blev mere sammenlignelige på tværs af landegrænser.

Tekstsamlinger. Institutioner og enkeltpersoner har lagt store mængder tekst på internettet, hvoraf en del som sagt består af indskannede, meget gamle oversættelser, andet er afskrift af en kvalitet, så det aldrig var blevet trykt på vanlig vis. Men andet er til gengæld ypperligt. Det gælder fx samtlige bind af Diplomatarium Norvegicum, hvori alle uden begrænsning kan søge på ord i tekst eller regest, på udgivelsessted og -tidspunkt eller efter et bestemt dokument ved at angive bindnummer og sidetal. Den latinske tekst vises på skærmen og kan læses eller printes ud. At det danske og svenske diplomatarium slet ikke er tilgængelig på samme elektroniske form, er et beskæmmende faktum. Til gengæld er Saxos Danmarkshistorie udgivet elektronisk af Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Af andre store tekstsamlinger er bibeludgaverne af særlig interesse, både de forskellige oversættelser til moderne sprog og ikke mindst den latinske Vulgata med mulighed for at søge efter enkelte ord. Det er på en normal maskine ikke hurtigere end at slå op i en trykt konkordans, men hvis man ikke selv har en sådan stående, sparer man turen til biblioteket.

Andre latinske tekster er, så vidt jeg er orienteret, endnu kun sparsomt repræsenterede på internettet. Senantikke forfattere og kirkefædre er der flest af, men der findes også spændende tekster som Rhabanus Maurus' værk fra midten af 800-tallet om tingenes natur. Af gode oversættelser skal kun nævnes Thomas Aquins Summa teologica, men der findes adskillige andre ikke mindst af litterære værker fra middelalderen.

Et karakteristisk træk ved store tekster af både udgaver og oversættelser er, at de til forveksling ligner trykte udgaver. Blot kan man kun overskue et skærmbillede ad gangen, ikke en hel side, og man har ikke nogen fornemmelse af tekstens opbygning og omfang, som man kan få ved at holde en trykt bog i hånden. Hvis det skal blive attraktivt at benytte elektroniske udgaver frem for trykte, skal udgiverne nok fremover eksperimentere mere med det elektroniske mediums muligheder for at vise flere kategorier af tekst samtidig på skærmen, fx tekstudgave, oversættelse, noter, citater og kilder.

Billedsamlinger. På nettet, the Web, er det muligt at overføre grafik og vise billeder, og det udnyttes i høj grad, ofte dog blot som dekoration. Undtagelser er fx den danske kalkmaleridatabase, som registrerer et meget stort antal kalkmalerier efter proveniens, oprindelsesår og motiver. Den er allerede meget besøgt, bl.a. fra Amerika, og opfylder dermed et meget stort behov, men desværre bruger kalkmaleridatabasen ikke Nationalmuseets kalkmaleriregistrant og har dermed langt færre billeder og ofte af en ringere kvalitet, end den kunne have haft. Flere arkiver og biblioteker har lagt illustrationer fra middelalderhåndskrifter på nettet. Det drejer sig oftest om de mest spektakulære bogmalerier, men fx Vatikanmuseet har publiceret et mindre antal karakteristiske skriftprøver. Flere museer bringer billeder af deres samlingers godbidder, og de eller historiske foreninger har samlet billeder efter særlige temaer som våben, borge eller skibe.

Billeder fylder voldsomt meget i elektronisk form og er derfor endog meget langsomme at overføre. Samtidig kan billeder på almindelige PCere kvalitetsmæssigt slet ikke måle sig med hverken trykte billeder eller mikrofilm, men det kan jo ændre sig.

At publicere på nettet. Hvad der først er formuleret og tastet ind på en PC, kan med få tastetryk lægges ud til alle på internettet, der derfor indeholder alt fra filosofiske småskrifter over tempelherrernes hemmeligheder, forbindelser mellem nordiske og oldtyrkiske runer, gennemgang af middelalderlige skotyper og til vejledning i at fremstille et elisabethiansk korset (med billeder). Monografier og større afhandlinger af interesse for middelalderhistorikere er publiceret på nettet, men de er ekstremt sjældne i forhold til kortere artikler, foredrag og løsere indlæg. Det skyldes nok først og fremmest, at der ikke er samme prestige forbundet med en elektronisk offentliggørelse i forhold til at udkomme i en kendt skriftserie eller på et anerkendt forlag, og det betyder igen, at det næppe er lige så meriterende og fremmende for forskerkarrieren som de traditionelle måder at gøre sig bemærket på. Det ændrer sig givetvis, hvis tilstrækkelig mange etablerede forskere skulle gå på nettet.

Spørgsmålet er imidlertid, om nettet i det hele taget er særligt velegnet til at udvikle længere, sekventielle kausalforbindelser på. En fremadskridende redegørelse for et handlingsforløb og en argumentationskæde er nærmest imod internettets hastige spring fra knudepunkt til knudepunkt i spaghettibjerget. Man bliver utålmodig af at bevæge sig rundt på internettet og har ikke tid til at læse længere passager på skærmen.

Fysisk er PCere desuden slående ringe at læse på i forhold til trykte bøger. De flimrer - prøv at fokusere ca. 5 cm. over skærmen, så ser man det bedre. De larmer - prøv at slukke for maskinen og hør stilheden. Hvad det betyder på længere sigt at skulle læse på skærm, ved man endnu grumme lidt om, men fremmende for koncentrationen er det næppe. På kort sigt betyder det givetvis, at de fleste som jeg selv vælger at printe en tekst ud, hvis den er på meget mere end et par sider, for så at læse den på papir i sammenhæng og i rarere omgivelser.

Dette er kun tekniske problemer, som sikkert vil blive formindskede, efterhånden som PCerne bliver bedre. Et mere fundamentalt problem er mangelen på betydningshierarki og sammenhæng, som ikke er skabt at internettet, der i den sammenhæng blot er bærer af en foreløbig kulmination af en af det 12. århundredes renaissances fejltagelser, alfabetiseringstrangen. Det hænger sammen med søgemulighederne på nettet.

Søgemuligheder. Det er nævnt flere gange, at internettet udmærker sig i forhold til trykte medier ved sine søgemuligheder. I tekster og mange databaser, fx bibliotekskataloger, kan man søge frit, d.v.s. efter enkelte ord eller kombinationer af ord, uafhængig af, hvor de står i teksten, og af, hvad bibliotekaren eller historikeren på forhånd har udvalgt som særlige interessante stikord. På samme måde kan man søge frit på hele internettet med særlige elektroniske søgemaskiner, fx. Alta Vista. De er forsynet med hjælpemenuer, der forklarer hvordan.

Resultatet er oftest et meget stort antal fund, som så må begrænses ved at indsnævre søgningen med flere og mere præcise kriterier. Resultatet er også en række indbyrdes usorterede fund, som blot har det tilfælles, at de indeholder ord, som staves på samme måde. En søgning på "Crusade" giver meget få henvisninger til korstogsstudier i forhold til det overvældende antal lokalafdelinger af den amerikanske studenterorganisation Crusade for Christ, som man bliver henvist til.

Resultatet af fritekstsøgning kan endelig være, at man lander midt i en tekst, som er middelalderlig og indeholder det søgte ord, men som man aldrig får læst i sin fuldstændighed. Denne springen rundt i tekster efter ord opstod med bibelkonkordanserne i slutningen af 1100-tallet, og da man i renaissancen begyndte at opstille encyklopædier alfabetisk. Faren ved det er, at overblikket over tekstens sammenhæng, dens mening, går tabt. Det er så ikke nogen ny fare, men hvis internettet fortsat vokser med sin nuværende hast og kommer til at indeholde markant flere middelaldertekster, kunne man forestille sig, at historieskrivning blev mindre analytisk og mere fragmentariseret, bestående mere og mere af en række eksempler og småhistorier og elektronisk kopierede og sammenklistrede citater - kort sagt mere postmoderne. Men hvis vi alle da har vænnet os til kun at læse og udtrykke os i småbidder, er det måske heller ikke så slemt.

Videre læsning.

Thomas Møller Kristensen, Introduktion til Internet, opdateres løbende. En basal, men solid introduktion til førstegangsbrugere, ikke speciel beregnet på middelalderen.

Samme, Ordforklaringer, opdateres løbende. En forklaring på begreber og fagudtryk fra dokumentation og informationssøgning, deriblandt udtryk fra internettet.

Christian von Ditfurth, Internet für Historiker, Frankfurt/New York: Campus Verlag 1997, ISBN 3-593-35694, ca. 30 DM. En god begynderindføring med udførlig vejledning til brug af søgemaskiner og med mange henvisninger til steder på internettet.

Klaus van Eickels, Medieval Studies im Internet, opdateres løbende. En kort, præcis oversigt over internettets bestanddele og med et stramt redigeret udvalg af de vigtigste middelaldersteder på internettet.

George Ferzoco, "Electronic Discussion Lists and Medieval Studies", i Bulletin of International Medieval Research 2-3, 1996-97, 1-9. En fyldig liste over diskussionsgrupper om middelalderemner med praktiske anvisninger på, hvordan man tilmelder sig. 

Kurt Villads Jensen, Middelalderlinks, opdateres løbende. En ret omfangsrig, men noget tilfældig samling af henvisninger til middelaldersteder på internettet, som indeholder stort og små imellem hinanden.

Forskningsministeriet, Netpublikationer, opdageres løbende. Et vejledning i at publicere på nettet og et forsøg på at sikre fælles standarder.

Kommentarer er velkomne på kvj@hist.sdu.dk