SDUgren
Center for Engelsk
Syddansk Universitet
Australien Canada England Irland New Zealand Nordirland Skotland Storbritannien USA Wales

 
   

Department of English

Intro

Sekretariat
- Kontakt
- Åbningstider
- Her bor vi!

Ansatte
- Administrative
- Undervisere
- Træffetider

Studieinformation
- BA-projekt
- Blanketter
- Faglige vejledere
- Fagråd
- Livet efter Engelsk
- Læseplan
- Miniguide
- Opslagstavle
- Regler - overgange
- Speciale
- Studienævnet
- Studieordninger

Eksamen
- Datoer
- Eksamensinformation
- Gamle eksamensopgaver
- Regler
- Resultater

Arrangementer

Publikationer
- PEO

Links
- Syddansk Universitet
- Det Humanistiske Fakultet
- Studieguide
- Center for Amerikanske Studier

Specialeskrivning

 

Kære engelskstuderende

Tillykke med, at du nu er nået til specialedelen af dit engelskstudium.



Specialeblanket
Før du går i gang med at skrive, skal du aflevere en specialeblanket, der er underskrevet af din vejleder, således at du kommer til at stå registreret som specialeskriver. Blanketten fås på Sekretariatet og afleveres samme sted. Du kan også hente blanketten her.

Efter aflevering af ovennævnte blanket har du en frist på 6 mdr. til at aflevere dit speciale. Overskrides denne frist, betragtes specialet som ikke-bestået. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra eller forlænge fristen.

Nyttige tips i forbindelse med specialeskrivning
- kan bl.a. findes på dette link: Formidlingscenteret.

Specialeforside
Der er ingen faste regler for, hvordan forsiden af dit speciale skal se ud. Husk blot dit eget og din vejleders navn på forsiden. Undlad at skrive dit cpr.nr. på forsiden, men oplys det venligst ved afleveringen.

Trykning af speciale
Når du skal have trykt dit speciale, henvender du dig blot til Center for Engelsk. Her vil du få udleveret en rekvisition, som du kan tage med til universitetets eget trykkeri (tlf.: 6550 2894). Via trykkeriet kan du få op til 25 kopier. Du bedes selv træffe aftale om trykning af specialet hos trykkeriet, husk blot rekvisitionen fra Center for Engelsk, inden du går derned.

Antal eksemplarer
Dit speciale skal afleveres til sekretariatet i 3 eksemplarer med resumé. Det er valgfrit, om du vil indbinde resuméet i specialet eller blot vedlægge det.

Specialeresumé
I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisnings-ministeriet § 4 skal specialet forsynes med et resumé på engelsk. Der gøres endvidere opmærksom på, at dette resumé indgår i vurderingen af specialets kvalitet (og dermed har indflydelse på karakteren). Ovenstående trådte i kraft pr. 1. august 1999.

Specialeaflevering
Når du afleverer dit speciale, skal du udfylde en blanket med adresseoplysninger samt en blanket vedr. udlån af specialet. Blanketterne kan hentes her: adresseoplysninger og udlån. Ved aflevering af specialet modtager du samtidig en kvittering for aflevering. Specialet bliver straks efter aflevering registreret og samme dag anmodes censorformanden om at beskikke en censor. Så snart der er fundet en censor til specialet, fremsendes dette til vedkommende.

Udlånsblanket
Ved afleveringen af dit speciale vil du blive bedt om at udfylde en udlånsblanket. Denne blanket vil blive vedlagt dit speciale, når det efter endt bedømmelse bliver sendt til Syddansk Universitetsbibliotek for arkivering. Dit ønske om ja eller nej til udlån og kopiering vil blive respekteret.

Forhåndsgodkendelse
Skulle du have brug for en forhåndsgodkendelse, kan du rekvirere den specielle formular ved henvendelse til:
Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Mimersgade 47
2200 København N
Telefon: 35 86 68 68
Fax: 35 86 68 25

Forhåndsgodkendelsen bør du vedlægge dit speciale ved afleveringen. Når din vejleder og censor har underskrevet forhåndsgodkendelsen, returneres den til dig. Har du spørgsmål omkring forhåndsgodkendelsen, kan du kontakte din vejleder.

Se evt. også Københavns Universitets meget omfattende sider om A-kasse, dagpenge og andet, der er nyttigt at vide, når man er nyuddannet.

Bedømmelse
Fra den dato hvor specialet er afleveret, må der højst gå 2 mdr.(dog 3 mdr. hvis bedømmelsesperioden strækker sig over sommerferieperiode), før du får din specialeudtalelse. Såfremt der dukker spørgsmål op undervejs, er du velkommen til at ringe til Sekretariatet eller til din vejleder.

Specialeudtalelse
Når specialet er færdigbedømt, udfærdiges der en skriftlig udtalelse, som underskrives af vejleder og censor, hvorefter den fremsendes til dig. Karakteren vil fremover fremgå af et følgebrev til specialeudtalelsen.

Hvis du ønsker at klage over din udtalelse samt karakter, bedes du fremsende en skriftlig klage til din vejleder inden den tidsfrist, som er fastsat og nævnt i følgebrevet.

Hvad sker der herefter?
Samtidig med udfærdigelse af din specialeudtalelse udarbejdes en specialeprotokol, der underskrives af din vejleder og censor. Protokollen sendes til universitetets eksamenskontor, hvorfra du hurtigst muligt vil få tilsendt dit eksamensbevis.

Såfremt du har afleveret en skriftlig klage til din vejleder, vil denne i samråd med censor på ny vurdere din specialeudtalelse på grundlag af din klage. Efterfølgende vil du enten modtage en ny udtalelse, såfremt vejleder og censor er enige i din klage, eller din klage vil blive afvist.

 

Generelle links
På nedenstående link finder du Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet. Fællesbestemmelserne indeholder generelle regler og retningslinier for kandidatspeciale:
Fællesbestemmelser for Humanistiske uddannelser

På nedenstående link finder du Undervisningsministeriets Eksamenbekendtgørelse. Vær specielt opmærksom på § 31 stk. 3 hvoraf det fremgår at juli måned ikke indgår i beregningen af de 2 måneders specialebedømmelse:
Eksamensbekendtgørelse

 

Yderligere spørgsmål:
Kontakt Mette Ranmar, Engelske Studier
på telefon: 6550 3102 eller e-mail: ranmar@language.sdu.dk

Printervenlig version (pdf-fil)


   

   
SDU HOME | Tilbage

8/3/2005, Center for Engelsk, Stine Grøndal Hansen