Eksempler på foredrags-slides:

 
 
 

BO KAMPMANN WALTHER
Medievidenskab, SDU

Jeg holder jævnligt foredrag om emner, der interesserer mig, er oppe i tiden og som jeg - i al beskedenhed - er kvalificeret til at gi' mit bud på.

Her er nogle eksempler på aktuelle foredrag. Kontakt mig gerne pr. mail eller på telefon 6550 3616 (eller 2238 1217), hvis du vil høre mere:

Fodbold: Vor tids religion
Monrad & Rislund hævdede engang, at ”øl er Gud”. På min Facebook-profil står der under ”Religious Views”: ”Zidane er Gud”. Og jeg er ikke alene. Vi er mange millioner verden over, der læser reportager fra sportens største scener, som var det hellige skrifter. Fodboldstjernerne er guder, grønsværen er en katedral. Min hedder Estadio Santiago Bernabéu og ligger i Madrid. Din hedder måske Old Trafford og knejser stolt lidt uden for Manchester. Publikum har faste ritualer (territorial afpisning og maskulin selvhævdelse forklædt som kærlighed til holdet), og trænerne er kirkens ypperstepræster. Men hvad sker der egentlig, når fodbold, religion og fankultur blandes sammen?

Læs artiklen "Kære lille fodbold".
Læs artiklen "Tabets fysiognomi".
Læs artiklen "Bim Bam Bøsse".

Computerspil, dannelse og nye medier
Computerspil er bare ét af mange, konvergerende medier, som unge lapper i sig. Og det har vi voksne umådeligt svært ved at forstå. Derfor er den vigtigste opgave i dag ikke at afgøre, om spil fører til vold. I bedste fald er computerspil hverken mere eller mindre voldelige end så meget andet - cykelsport, eksamensræs, skænderier med kæresten eller gode romaner. I værste fald fører debatkulturens polariseringstrang til en stigmatisering af computerspillet. Djævel for nogle, frelser for andre.
Har vi den dannelse, vi fortjener? Og kan lille Peter overhovedet lære noget af at spille World of Warcraft? Og hvad sker der med dannelsesbegrebet og -forventningen, hvis vi tager børn og unges medievaner alvorligt?

Her kan du se videoklip (med undertegnede) fra DR's tema om World of Warcraft.
Her kan du læse en kronik om computerspil som vor tids Sorteper.

"GUCCIFICERING": Nye medier, nye brands, nye identiteter
Apple er mandens svar på kvindens Gucci-taske. Supersmart på ydersiden og med masser af små lækre dippedutter indeni. Alfahannen i Apple-evolutionens metroseksualitet er blevet en kvinde med hang til blødt svungent design og chat på alle platforme.

Læs artikel her om Apple- og iPhone-religionen og om Guccificeringens rækkevidde.

Sport og eventness: følelser, myter og kløfter
Moderne topsport foregår på banen, i arenaen - og i medierne. Med udgangspunkt i min såkaldte "eventness-cirkel" (alt dét tæt forbundne, der omkranser selve begivenheden) og med analyser af sportskulturens tre penalhus-værktøjer (æstetik, myte og videnskab), indkredser foredraget med masser af eksempler sportens forførende modsætninger: Hvem skal vi holde med, eneren eller teamplayer'en? Hvad er sportens ærinde: er den demokratisk eller elitær?

Læs artikel om Michael Rasmussen-sagen her.
Læs artikel om fodboldmediernes æstetik, myte og videnskab her.