Det forenede Tyskland, der blev en realitet i 1990, var resultatet af en lang og dybtgående transformationsproces. Tysklands politiske rolle, selvforståelse og identitet har undergået voldsomme ændringer siden 1945; det samme gælder landets placering i europæisk og global politik. Den første fase sikrede gennem en intensiv demokratiseringsproces Vesttyskland en plads blandt de vestlige demokratiske stater, og det delte Tyskland blevet fast punkt på den globale dagsorden.

Ved foreningen i 1990 fungerede landet som en integreret del af Europa. Udenrigs- og sikkerhedspolitisk står landet overfor nye udfordringer, dels en ny position i den globale sikkerhedspolitik og dels en ny rolle i det nye og udvidede EU. Samtidig befinder landet sig i en mental og identitetsmæssig krise. De to forenede stater er hverken socialt, mentalt eller politisk vokset sammen.


Program:

Demokratisering af stat og befolkning i Vesttyskland efter 1945
Ved ph.d.-stipendiat, cand.mag. Allan Borup, Københavns Universitet.
Hvordan udviklede den vesttyske befolkning sig fra såkaldte Volksgenossen i Det tredje Rige til demokrater i Forbundsrepublikken? Hvilken rolle spillede omgangen med (arven fra) nazismen for opbygningen af Vesttyskland til et liberalt demokrati? Dette foredrag omhandler en af historiens største politisk-institutionelle omformninger. Fokus er på spørgsmålet om, i hvilket omfang de institutionelle forandringer var ledsaget af - eller sågar resultat af - mentalitetsmæssige ændringer.
Torsdag den 2/3.

Den røde terrorisme i Vesttyskland 1970-1998
Ved ph.d., post.doc. Anne Ingeborg Frank Sørensen, Aarhus Universitet.
I kølvandet på studenteroprøret og ’1968’ opstod der i Vesttyskland grupper som Rote Armee Fraktion og Bewegung 2. Juni, der argumenterede for, at staten skulle konfronteres med voldelige midler. Det førte til angreb og attentater på personer og institutioner, der repræsenterede den vesttyske og/eller amerikanske stat, erhvervsliv og militær, og det kom til at præge det vesttyske samfund politisk og kulturelt. Foredraget handler om den røde terrorisme, dens forløb og dens konsekvenser. Hvorfor opstod den? Hvad var dens argumenter? Hvordan reagerede det vesttyske samfund? Hvorfor forsvandt den? Hvordan opfattes den i dag? Og hvordan kan man placere denne terrorisme i forhold til ’den nye terrorisme’, der er i dag er den fremtrædende?
Torsdag den 9/3.

Tyskland og Østeuropa efter 1945
Ved ph.d. Jørgen Kühl, Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet.
Tyskland ligger midt i Europa og har derfor gennem hele dets historie som stat måtte placere sig i forhold til vest og øst, nord og syd. Forholdet til Østeuropa har været af særlig betydning i tiden efter 1945. Grænsen mellem øst og vest gik midt igennem Tyskland. I denne forelæsning belyses forholdet mellem Tyskland (dvs. både Vest- og Østtyskland frem til 1990 og det forenede Tyskland efter 1990) og de øst­europæiske lande i perioden siden Anden Ver­denskrigs slutning. Der gøres rede for bl.a. de skiftende tyske østpolitikker og de særlige vilkår, der endnu i dag gør sig gældende navnlig i forholdet til Polen og Tjekkiet.
Torsdag den 16/3.

DDR - staten der ikke måtte være
Ved lektor, cand.mag. Karl Chr. Lammers, Københavns Universitet.
I knap 40 år var Tyskland delt, efter at Sovjet i 1949 havde ladet DDR oprette. DDR var en stat, der ikke måtte være, som det blev sagt i 1950'erne. Den havde ingen demokratisk legitimitet og opnåede først i 1973 international an­erkendelse. Den var omstridt fra starten, den var ved at gå ned i 1953 og blev først stabiliseret, da Berlin-muren blev opført i 1961. Da muren blev åbnet, gik DDR i 1989 i opløsning og for­svandt. DDR's historie er blevet kaldt en "undergang i rater", og forelæsningen vil søge at belyse de problemer, der var forbundet med DDR's tyske og internationale eksistens fra 1949: Hvorfor opnåede det "antifascistiske" og socialistiske alternativ ingen folkelig opbakning, hvorfor fandt den ikke international aner­kendelse?
Torsdag den 23/3.
 

Forelæsningsrækken afholdes også i Kolding