|
Nedenfor er
angivet vore honorarsatser og regler for rejsegodtgørelse m.v. Har du
evt. spørgsmål derudover, er du velkommen til at ringe til vort
sekretariat på tlf. 65 50 27 72.
Undervisningskontrakt
Kopien bedes
underskrevet og returneret snarest. Originalen er til dig.
Undervisningsrapport
Rapporten skal
udfyldes og sendes til Folkeuniversitetet i Odense efter
undervisningens afslutning. Vi kan ikke udbetale honorar inden
undervisningsrapporten er modtaget i udfyldt stand. Lønnen indsættes på
din bankkonto.
Det er vigtigt, at du husker at anføre CPR-nummer, da udbetaling ellers
ikke kan finde sted. Du må ikke anføre SE-nummer, da alle honorarer
ved Folkeuniversitetet er skattepligtig A-indkomst.
Honorarsatser pr. 1. april 2006
FO-dobbelttime: kr. 1597,75 pr. dt. + 12,5% feriegodtgørelse = 1797,47
kr.
UK-dobbelttime: kr. 998,30 pr. dt. + 12,5% feriegodtgørelse =
1123,09 kr.
Feriegodtgørelsen skal vi indbetale til Feriegiro, som så sender beløbet
til dig næste år.
Hvis du har mere end 6 timers undervisning indenfor en uge, skal vi
endvidere trække ATP.
Efter ikrafttrædelsen af den nye skattereform skal vi trække 8%
arbejdsmarkedsbidrag af bruttolønnen (honorar og feriepenge) samt 1%
tvungen pension. Af restbeløbet indeholdes 60% A-skat, med mindre vi
modtager kopi af dit bikort.
I tilfælde af at FU aflyser et hold mindre end 10 dage før
undervisningens start, kan der udbetales 1/2 times løn til 1. aftens
medvirkende.
Time- og dagpenge:
Der må kun
udbetales time-/dagpenge ved tjenesterejser, der varer mere end 24 timer
eller er forbundet med overnatning.
Der kan dog godtgøres udgifter til frokost/og eller aftensmad (max. kr.
116,10 pr. måltid), men kun mod fremsendelse af kvitteret regning.
Ved tjenesterejser med overnatning udbetales time-/dagpenge efter de for
statens tjenestemænd gældende regler: p.t. 17,38 kr. pr. time og 417,00
kr. pr. døgn. Hvis Folkeuniversitetet betaler måltider i tilknytning til
tjenesterejsen reduceres time/dagpengene med: Morgenmåltid 15% (59,85
kr.), frokost 30% (119,70 kr.), middag 30% (119,70 kr.)
Husk at anføre tidspunkt for afrejse og hjemkomst på
undervisningsrapporten. Det er en betingelse for, at der kan udbetales
time-/dagpenge.
Time-/dagpenge ydes kun for rejser:
a) der strækker sig udover 8 km fra hjemstedet
b) der har en varighed af mindst 5 timer
Hotelophold
Du
bedes benytte et af de hoteller, der er tilknyttet Statens Hotelaftaler.
Ring til vort sekretariat på
tlf. 65 50 27 72. Vi bestiller gerne hotelværelse til dig, så du er fri
for at lægge penge ud.
Hvis du selv bestiller, så husk at vi kun dækker overnatning mod
kvitteret regning op til kr. 670,00 pr. nat.
Der ydes
ikke længere tilskud til udokumenteret overnatning.
Rejsegodtgørelse
Udbetales
efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Rejsegodtgørelse
ydes ikke til forelæsere/lærere, som har arbejdssted i den by, hvor
undervisningen foregår.
Du kan benytte tog (1. kl.), bus og færge samt efter omstændighederne nødvendig
taxa. Fly og taxa kan benyttes efter forudgående aftale med
sekretariatet. Vi bestiller gerne fly for dig, så du er fri for at lægge
penge ud. Godtgørelse kan kun ske mod fremsendelse af bilag (brugte
billetter). Dette gælder såvel tog, fly, taxa, færge m.m.
Egen bil kan benyttes, hvis det ud fra en samlet betragtning er det mest
hensigtsmæssige og økonomiske for Folkeuniversitetet. Det skal i så fald ske efter forudgående skriftlig
tilladelse. Husk at sætte kryds på den tilsendte kontrakt, hvis du ønsker
at benytte egen bil. Godtgørelse sker da med kr. 3,30 pr. km for de første
350 km og 1,78 kr. for efterfølgende km. Hvis du benytter egen bil uden
forudgående tilladelse sker godtgørelse med max. et beløb svarende til
billigste offentlige transportmulighed.
Normalt gives der ikke tilladelse til overnatning i
forbindelse med brug af egen bil, med mindre det totalt set er det mest
hensigtsmæssige og økonomiske.
 |
RETUR
TIL FORSIDE |
 |
KONTAKT |
|
|
|
|