Ny viden, Syddansk Universitet

I lighed med landets andre universiteter er der et lavt antal indvandrere på Syddansk Universitet

Indvandrere og deres efterkommere udgør godt to procent af de studerende på Syddansk Universitet. Flertallet vælger en professionsrettet uddannelse som for eksempel medicin, HA eller ingeniørstudiet.

Kun omkring 250 første- og andengenerationsindvandrere studerer ved Syddansk Universitet. Tallet svarer til godt to procent af samtlige studerende, når tilmeldte ved åbent universitet og udenlandske gæstestuderende ikke regnes med.

Tallet er lavt set i forhold til, at denne gruppe nydanskere udgør cirka fem procent af befolkningen. Samtidig er andelen af 20 til 30-årige markant højere hos indvandrere end blandt hele befolkningen.

Og det står tilsyneladende ikke bedre til på landets andre højere læreanstalter. En undersøgelse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening viser, at ud af knap 14.000 unge under 25 år, der påbegyndte en lang videregående uddannelse i 1997 eller 1998, var kun 148 efterkommere af indvandrere.

Brug for særlig indsats

Lektor Helle Lykke Nielsen fra Center for Mellemøststudier beskæftiger sig med spørgsmålet om integration af etniske grupper i det danske samfund. Hun ser det som et problem, at der er så få nydanskere på de lange videregående uddannelser. - Vi skal passe på, at de etniske grupper ikke kommer til at udgøre en permanent underklasse i samfundet på grund af manglende uddannelse, fastslår Helle Lykke Nielsen.

Hun mener, at der er brug for en særlig indsats over for de unge nydanskere, blandt andet fordi de har et andet adfærdsmønster end andre unge, når de vælger uddannelse. - Forældrene har stor indflydelse på uddannelsesvalget. Derfor kunne det være en god idé, hvis universitetet udsendte studiemateriale på for eksempel arabisk og tyrkisk for at nå de mange forældre med dårlige danskkundskaber. Universitetet kunne også etablere et specielt brobygningsforløb, hvor de tosprogede elever på gymnasierne kunne komme i „praktik" som studerende, siger Helle Lykke Nielsen.

Ingen tradition for „snakkefag"

Nydanskere, der tager springet og begynder på en universitetsuddannelse, vælger ofte en professionsrettet uddannelse. For eksempel medicin, HA eller ingeniørstudiet. Derimod er der meget få, som vælger et humanistisk fag. En klar undtagelse er dog Cand.negot studiet i arabisk, hvor godt halvdelen af de studerende har en anden etnisk baggrund.

&endash; I indvandrerkredse er der ikke tradition og prestige i „snakkefag". Det samme gør sig gældende blandt danskere fra lavere sociale lag, fortæller Helle Lykke Nielsen. Hun foreslår, at man etablerer uddannelser, som tager udgangspunkt i det etniske tilhørsforhold og modersmål. - Tolkeuddannelser vil give nydanskerne kvalifikationer, som blandt andet bliver efterspurgt af det offentlige, siger Helle Lykke Nielsen.

Opdraget til uddannelse

25-årige Siham Bachiri har valgt et studie, som gør hendes kulturelle baggrund til en fordel

- Jeg brænder for det internationale og har valgt Cand.negot studiet, fordi jeg gerne vil lære andre kulturer at kende. Min drøm er at komme til at arbejde for en hjælpeorganisation, siger den 25-årige Siham Bachiri, hvis forældre er indvandrere fra Marokko.

&endash; Jeg er opdraget med, at det er vigtigt at uddanne sig, siger Siham Bachiri. Hun er født og opvokset i Danmark som barn af marokkanske indvandrere, og læser på femte år til Cand.negot i arabisk på Syddansk Universitet i Odense.

Egentlig var det lidt af et tilfælde, at det netop blev den uddannelse. Oprindeligt ville Siham Bachiri gerne have læst jura, men nogle nyhedsindslag i tv om den store arbejdsløshed blandt akademisk uddannede indvandrere fik hende til at tøve. I stedet tog hun et sabbatår efter gymnasiet, som blandt andet blev brugt til at skaffe sig viden om forskellige studier. I den forbindelse stødte hun på uddannelsen til Cand.negot i arabisk.

&endash; Her var der en uddannelse, der både handlede om økonomi, kultur og sprog. Og samtidig et studium, hvor jeg kunne vende min kulturelle baggrund til en fordel, fortæller Siham Bachiri.

Ser optimistisk på fremtiden

Siham Bachiri er ikke overrasket over, at antallet af universitetsstuderende med anden etnisk baggrund er lavt.

- Mange andengenerationsindvandrere har forældre, der kom hertil i 70erne som ufaglærte gæstearbejdere. De er altså opvokset i et miljø uden tradition for uddannelse, forklarer Siham Bachiri.

Siham Bachiri kommer selv fra en familie, hvor faderen startede som ufaglært gæstearbejder. Men han havde viljen og kræfterne til at uddanne sig og er i dag underviser på Landtransportskolen i Hvidovre. Siham Bachiris mor var i mange år hjemmegående, indtil hun for få år siden debuterede på arbejdsmarkedet med et job som pædagogmedhjælper.

&endash; Mine tre mindre søskende og jeg har altid fået at vide, hvor vigtigt det er at uddanne sig. Derfor var mine forældre meget glade, da jeg begyndte at læse i Odense, fortæller Siham Bachiri.

Hun ser optimistisk på fremtiden og mener, at der med tiden vil komme flere nydanskere på de højere læreanstalter. - Man skal være både stum, døv og blind, for ikke at se de mange muligheder en uddannnelse giver. Men mange unge indvandrere er bundet af fasttømrede netværk, hvor det nærmest er bestemt på forhånd, at man eksempelvis skal arbejde i et familieforetagende, fastslår Siham Bachiri.

Medierne har brug for mig

Nagiebullah Khaja har valgt en uddannelse, hvor han kan påvirke samfundsdebatten

- Jeg håber, at flere indvandrere fremover vil vælge uddannelser inden for eksempelvis undervisning og medier. For det er fagområder, hvor man i høj grad kan påvirke meningsdannelsen i samfundet, blandt andet debatten om indvandrere og flygtninge, fastslår Nagiebullah Khaja.

- Min baggrund kan være en fordel, når jeg skal søge job som journalist. Mange medier vil gerne have en medarbejderstab, der afspejler befolkningens sammensætning, og som det ser ud nu, er der utrolig få journalister med anden etnisk baggrund, siger 21-årige Nagiebullah Khaja, der er af afghansk herkomst.

Han læser til journalist på andet semester på Syddansk Universitet i Odense og er den ene af blot to studerende på uddannelsen, der har en anden etnisk baggrund. Nagiebullah Khaja valgte journalistuddannelsen, fordi han gerne vil beskæftige sig med mange forskellige emner og mennesker - heriblandt også indvandrernes situation i Danmark.

&endash; Jeg kender mange indvandrere som ikke vil udtale sig til pressen, fordi de mener, at den tegner et forkert billede af dem. I de situationer vil det vække tillid, hvis journalisten selv har en anden etnisk baggrund, siger han.

Blev holdt i kort snor

Nagiebullah Khaja er vokset op i Avedøre Stationsby sydvest for København. Et miljø med „stor risiko for at komme ud i noget snavs", som han selv udtrykker det. Faderen, der ikke lever længere, kom til Danmark i begyndelsen af 70erne som gæstearbejder, og arbejdede i mange år som ufaglært på forskellige fabrikker. Et hårdt og opslidende arbejde, som han ikke ønskede skulle blive børnenes levevej.

&endash; Dengang syntes jeg, at min far var streng, når han sagde, at jeg og mine søskende skulle passe skole og lektier. Men set i bakspejlet synes, jeg det var godt, at vi blev holdt i kort snor, fortæller Nagiebullah Khaja, som har fire søskende. De to ældste, en bror og en søster, læser til henholdsvis ingeniør og tandlæge, mens en yngre bror blev student sidste sommer.

Ingeniører ansat i kiosker

Nagiebullah Khaja mener, at der med tiden vil komme flere indvandrere med en høj uddannelse, og at det samtidig vil blive lettere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet.

&endash; I dag er der for eksempel mange med en ingeniøruddannelse, som ikke når længere end til at arbejde i en kiosk. Det skyldes blandt andet, at arbejdsgiverne tit betragter indvandrere som én stor gruppe og ikke som individer med forskellig personlighed og adfærd. Jeg tror, at det vil ændre sig, når danskerne bliver mere vant til mennesker med en anden etnisk baggrund, siger Nagiebullah Khaja.