Luftforurening på Grønland er lokal Niveau for luftforurening er ens i grønlandske og fynske byer Myten om det uberørte Grønland med den krystalklare luft gælder ikke længere inden for bygrænsen i de større byer - mens niveauet for luftforureningen i vildmarken er så ringe, at den ikke kan måles, konkluderer to kemikere fra Syddansk Universitet efter en række målinger på Grønland. Konklusionen er, at årsagen til den grønlandske luftforurening skal findes lokalt; i bilkørsel og energiforbrug. Lektorerne Torben Stroyer Hansen og Christian Lohse har for ASIAQ Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) oprettet et program til overvågning af niveauet af kvælstofdioxid (NO2) i årene fra 1998-2000. Informationerne indhentes fra målestationer i Nuuk, Aasiaat og Uummannaq samt på Akia (Nordlandet) uden for Nuuk. Foreløbig har målingerne vist et NO2-niveau på 5-10 ppb (parts pr. billion, dvs. milliardtedele) i Nuuk og 2-5 pph i de to andre grønlandske byer, mens NO2-koncentrationen på målestationen 30 kilometer nord for Nuuk knap var målelig (forskerne kan med såkaldte Palmes-rør måle koncentrationer helt ned til 1 ppb). Tilsvarende målinger på Fyn har vist et forureningsniveau på 3-5 ppb på landet og mellem 10 og 20 ppb i Odense. Mængden er i bogstavelig forstand afhængig af vind og vejr samt trafik. Det ses også i de foreløbige resultater fra Nuuk, hvor der er en tydelig forskel i luftens indhold af NO2 mellem trafikerede og mindre trafikerede steder i byen. Det relativt høje NO2-niveau i byerne har sammenholdt med det meget lave niveau i vildmarken fået forskerne til at konkludere, at den grønlandske forurening stort set er et lokalt og „hjemmelavet" fænomen. God indikator Kvælstofdioxid (NO2) er en god indikator for det almindelige niveau for luftforureningen i et bestemt område. Eksempelvis er der en god sammenhæng mellem koncentrationen af NO2 og andre bestanddele af luftforurening som NO (kvælstofmonoxid), partikler af flerkernede kulbrinter (PAH, polyaromatiske hydrokarboner) og sod, hvoraf de to sidstnævnte er kræftfremkaldende. NO2 dannes sammen med NO ved forbrænding af fossilt brændstof ved f.eks. bilkørsel, varme- og elproduktion. I atmosfæren omdannes NO til NO2, og begge forbindelser kan transporteres over store afstande. I de små koncentrationer NO2, der normalt findes i luften, er gassen ganske ufarlig. Men indholdet af kvælstofdioxid i luften omdannes til salpetersyre og nitrat, der med nedbøren kommer ned til jorden, hvor de begge er næringsstoffer for planter. Og da de arktiske økosystemer er meget følsomme, frygter Grønlands Forundersøgelser, at den forøgede mængde af næringsstoffer kan forrykke den delikate arktiske balance i økosystemerne. De to kemikere fra Syddansk Universitet i Odense har sammen med Morten Hundahl og Lars Thomsen fra ASIAQ opsat det simple og robuste måleudstyr, der skal kunne klare det arktiske klima. Vedligeholdelse af måleudstyr og udskiftning af målerør varetages af ASIAQ samt lokale folk i Uummannaq og Aasiaat. Målerørene sendes efterfølgende til analyse i Odense. I alt er der opsat atten målestationer i Nuuk og ti i hver af de to øvrige byer samt fire på Akia. På hvert målested er der opsat fem målerør, de fire måler, mens det femte bruges som en reference, der giver sikkerhed for, at der ikke er gået noget galt undervejs. Viser to af målerørene et andet måleresultat end de to øvrige, bliver hele målingen kasseret. Måleprogrammet er en del af det arktiske miljøprogram. Udgiften er på 1,2 millioner kroner, der er bevilget af den danske Miljøstyrelse. ph
			13.aug. 1999, © Copyright Informationsafdelingen ved Syddansk Universitet Bladet må gerne citeres med kildeangivelse.